En tilbagevendende kritik af Islam er, at mænd og kvinder ikke har de samme rettigheder, forpligtelser og roller. Forskellene bliver ofte fremhævet som et problem og som tegn på, at Islams bestemmelser tager mindre hensyn til kvinder.
I en tid, hvor det diskuteres, om køn er en social konstruktion, hvor forskellene mellem kønnene søges udvisket, og hvor kønsneutralitet vinder frem med lighed som en bærende idé – også politisk – står Islams tilgang i tydelig kontrast.
I Islam bliver forskellene mellem mænd og kvinder ikke udvisket. De bliver taget i betragtning.
Læs også: Fra den vilde til islamisten
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke blot, om der findes forskelle i Islams bestemmelser, men hvad disse forskelle er udtryk for. Er forskelle i sig selv et tegn på, at kvinder stilles ringere – eller kan de forskellige bestemmelser netop tage højde for forskelle mellem mænd og kvinder og være udtryk for hensyn til deres forskellige natur og behov?
Det rejser et mere grundlæggende spørgsmål: Skal det, der er bedst for mænd og kvinder, nødvendigvis være det samme?
Allah kender den, Han har skabt
For en muslim begynder svaret med, hvem lovgivningen kommer fra. Allahs bestemmelser bygger ikke på menneskets begrænsede viden om mænd og kvinder, men på Skaberens fuldkomne viden om dem.
Derfor tager Islam ikke udgangspunkt i et ideal om at gøre mænd og kvinder så ens som muligt. Mennesket kan ikke først opstille sin egen målestok – eksempelvis at det bedste for mænd og kvinder nødvendigvis må indebære identiske roller, rettigheder og pligter – og derefter kræve, at Allahs lovgivning passer ind i den.
Hvorfor skal identisk behandling være målestokken? Hvis der er relevante forskelle mellem mænds og kvinders natur, behov og kropslige forhold, kan forskellige bestemmelser netop tage højde for disse forskelle.
Læs også: Skik følge eller land fly
I ægteskabet giver Islam både manden og kvinden rettigheder og forpligtelser over for hinanden, men ikke nødvendigvis de samme. Der er således tale om gensidige rettigheder og forpligtelser, som Allah har fastsat for begge.
Allahs lovgivning skal derfor ses som en helhed, ikke som et regnskab over, om hver enkelt rettighed og forpligtelse er fordelt ens mellem kønnene.
Men hvordan kommer dette konkret til udtryk i Allahs lovgivning?
Når vi ser på nogle af de bestemmelser, der særligt vedrører kvinder, bliver det tydeligt, hvordan deres behov og kropslige forhold bliver taget i betragtning i Allahs lovgivning.
Ved ægteskabet pålægges manden økonomiske forpligtelser over for kvinden
Når et ægteskab indgås, er manden forpligtet til at give kvinden mahr – en brudegave fra ham til hende.
Allah siger:
وَآتُوا النِّسَاءَ صَدُقَاتِهِنَّ نِحْلَةً
“Og giv kvinderne deres brudegaver helhjertet.”
(An-Nisāʾ 4:4)
Den økonomiske forpligtelse ved ægteskabets indgåelse går altså fra manden til kvinden – ikke omvendt. Mahr er hendes ret og bliver hendes ejendom.
Læs også: Som muslim underkaster jeg mig Gud, ikke samfundets omskiftelige normer
Mandens økonomiske ansvar begrænser sig imidlertid ikke til mahr. I ægteskabet er han også forpligtet til at forsørge sin hustru efter sin økonomiske evne, herunder sørge for bolig, mad og beklædning.
Kvinden kan desuden arbejde, tjene penge, eje formue og drive virksomhed. Hendes egen formue ændrer ikke på hans forsørgeransvar. Det, hun ejer, er hendes.
Forsørgeransvaret for hendes grundlæggende behov er således ikke lagt på hende. Hun kan have sin egen formue og indkomst, samtidig med at manden er pålagt at sørge for hendes grundlæggende økonomiske behov.
Fra ægteskabets indgåelse gives kvinden således økonomiske rettigheder, mens manden pålægges økonomiske forpligtelser over for hende.
Islam anerkender kvindens moderskab
Om den fraskilte gravide kvinde siger Allah:
وَإِن كُنَّ أُولَاتِ حَمْلٍ فَأَنفِقُوا عَلَيْهِنَّ حَتَّىٰ يَضَعْنَ حَمْلَهُنَّ
“Og hvis de er gravide, så forsørg dem, indtil de har født.”
Derefter siger Allah om den fraskilte mor, der ammer deres barn:
فَإِنْ أَرْضَعْنَ لَكُمْ فَآتُوهُنَّ أُجُورَهُنَّ
“Hvis de ammer [barnet] for jer, så giv dem deres betaling.”
(At-Ṭalāq 65:6)
Amning kræver kvindens krop, tid og energi – dag og nat, ofte mange gange i døgnet. Det giver ingen titel eller linje på et CV, men kræver noget langt mere personligt: hendes egen krop.
Selv efter en skilsmisse bliver hendes amning ikke behandlet som noget, barnets far blot kan tage for givet. Hvis hun ammer barnet for ham, pålægger Allah ham at give hende betaling for amningen.
Det, kvinden bidrager med, bliver altså ikke overset, blot fordi det ikke foregår på en arbejdsplads eller kan aflæses på en lønseddel.
Allahs lovgivning tager højde for det, kvindens krop gennemgår
Kvinder gennemgår kropslige forhold, som mænd ikke gør. Det tager Allahs lovgivning konkret højde for.
En kvinde kan menstruere måned efter måned gennem en stor del af sit voksne liv. Under menstruationen skal hun ikke udføre de fem daglige ṣalāh (rituelle bønner), og hun pålægges heller ikke at indhente dem efterfølgende.
Hendes kropslige tilstand får således konkrete konsekvenser for de religiøse forpligtelser, hun pålægges.
Læs også: Vestens dogmer må ikke diskuteres
Når Koranen omtaler graviditet og fødsel, rettes opmærksomheden ligeledes direkte mod det, kvinden gennemgår.
Allah siger:
حَمَلَتْهُ أُمُّهُ وَهْنًا عَلَىٰ وَهْنٍ
“Hans mor bar ham i svækkelse og belastning oven på svækkelse og belastning.”
(Luqmān 31:14)
Og:
حَمَلَتْهُ أُمُّهُ كُرْهًا وَوَضَعَتْهُ كُرْهًا
“Hans mor bar ham med besvær og fødte ham med besvær.”
(Al-Aḥqāf 46:15)
I Profetens ﷺ Sunnah ser vi samtidig den særlige position, moderen gives. Da en mand spurgte Profeten ﷺ, hvem der havde størst ret til hans gode behandling, svarede han: “Din mor.” Da manden spurgte hvem derefter, svarede han igen: “Din mor,” og tredje gang endnu en gang: “Din mor,” før han fjerde gang svarede: “Din far.”
(Ṣaḥīḥ al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim)
“Jeres kvinder har rettigheder over jer”
Kvindens rettigheder i ægteskabet fremstilles ikke blot som noget, det ville være godt af manden at give hende. De modsvares af forpligtelser, han står til ansvar over for Allah for.
Allah befaler:
وَعَاشِرُوهُنَّ بِالْمَعْرُوفِ
“Og lev sammen med dem på en god og ordentlig måde.”
(An-Nisāʾ 4:19)
Profeten ﷺ sagde:
خَيْرُكُمْ خَيْرُكُمْ لِأَهْلِهِ وَأَنَا خَيْرُكُمْ لِأَهْلِي
“De bedste af jer er dem, der er bedst mod deres hustruer, og jeg er den bedste af jer mod mine hustruer.”
(Jāmiʿ at-Tirmidhī 3895)
Og under sin afskedspilgrimsfærd sagde han ﷺ:
فَاتَّقُوا اللَّهَ فِي النِّسَاءِ
“Frygt Allah angående kvinderne.”
(Ṣaḥīḥ Muslim 1218)
I en anden beretning sagde Profeten ﷺ:
أَلَا إِنَّ لَكُمْ عَلَى نِسَائِكُمْ حَقًّا وَلِنِسَائِكُمْ عَلَيْكُمْ حَقًّا
“I har rettigheder over jeres kvinder, og jeres kvinder har rettigheder over jer.”
Han ﷺ fortsatte:
أَلَا وَحَقُّهُنَّ عَلَيْكُمْ أَنْ تُحْسِنُوا إِلَيْهِنَّ فِي كِسْوَتِهِنَّ وَطَعَامِهِنَّ
“Deres ret over jer er, at I behandler dem godt med hensyn til deres beklædning og mad.”
(Jāmiʿ at-Tirmidhī 1163)
Kvindens rettigheder modsvares dermed af forpligtelser, som manden står til ansvar over for Allah for at opfylde.
Et islamisk holistisk syn på mænd og kvinder
Islamisk lovgivning ser ikke mænd og kvinder som to parter, der står i opposition til hinanden, men som dele af en større helhed. Allahs lovgivning regulerer ikke blot det enkelte menneskes rettigheder og forpligtelser, men også relationerne mellem mennesker og de rammer, som familien og samfundet bygges på.
Mænd og kvinder er begge nødvendige for denne helhed. Familien og samfundet bygges ikke af det ene køn alene, men af begge. Deres forskelle behøver derfor ikke forstås som en konflikt mellem dem, men kan tværtimod bidrage til den større helhed.
Læs også: Som muslim underkaster jeg mig Gud, ikke samfundets omskiftelige normer
At mænd og kvinder ikke har identiske roller, rettigheder og forpligtelser, betyder derfor ikke, at det ene køn skal være målestok for det andet. Forskellene kan give plads til, at begge køn udfolder deres natur og bidrager på forskellige måder.
Allah har skabt både mænd og kvinder og kender deres natur, forskelle og behov bedre, end de selv gør. De eksempler, vi har set, viser, hvordan dette også kommer til udtryk i de bestemmelser, der særligt vedrører kvinder: deres økonomiske rettigheder, deres kropslige forhold og deres position i familien bliver taget alvorligt.
Det er udtryk for Allahs visdom, omsorg og barmhjertighed: en lovgivning, hvor mænd og kvinder komplementerer hinanden, og hvor deres forskellige rettigheder, forpligtelser og ansvar harmonerer med den natur og de behov, de hver især har.