Tidligere politiker Asmaa Abdol-Hamid er af Københavns Byret blevet kendt skyldig i at have ”ærekrænket” den såkaldte mellemøstkorrespondent Jotam Confino.
I en række opslag på Facebook havde Asmaa Abdol-Hamid sået tvivl om kvaliteten af Jotam Confinos arbejde, og hvorvidt han var påvirkningsagent for Israel.
Denne kritik har nu kostet hende en dom på 85.000 kroner i dagbøder, erstatning og sagsomkostninger.
Ifølge dommen var Asmaa Abdol-Hamids udsagn ”skadende” for Jotam Confinos omdømme. Dette vækker opsigt hos Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret ved Syddansk Universitet, som mener, at dommen er ”alt for stram”.
Han kritiserer især, at retten i sin afgørelse skriver, at Jotam Confinos ageren som journalist ikke er omfattet af den samfundsmæssige interesse, som konflikten i Mellemøsten har. Med andre ord, så har en journalists ageren under en politisk konflikt og hans behandling af samme, ingen samfundsmæssig interesse.
”Det ser ud, som om dommeren mener, at det slet ikke har offentlighedens interesse, hvordan en journalist behandler et emne”, siger Sten Schaumburg-Müller. ”Det er simpelthen noget vrøvl. Selvfølgelig har det samfundsmæssig interesse”.
Til spørgsmålet om, hvad dommen betyder, når folk fremover kritiserer journalisters arbejde, svarer han: ”Der vil jeg være så fræk at sige, at den næppe kommer til at betyde særlig meget, fordi den på flere punkter er forkert. Og den bliver jo også anket”.
Fri debat?
Men er det nu sandt? Vil de fleste, som deltager i samfundsdebatten, ikke blive påvirket af denne dom. Især dem, som vover at kritisere Israel og dækningen af folkemordet?
Asmaa Abdol-Hamid bliver nemlig ikke kun straffet for hendes insinuation af Jotam Confino som påvirkningsagent, hun bliver også straffet for en række ’værdidomme’.
Værdidomme er personlige vurderinger, som ikke er underlagt samme krav om bevisførelse. Hun bliver således også straffet for udsagn om, at Jotam Confino spreder ‘fake news’, at han bruger israelske retstermer, og at han skulle gå Israels ærinde med sin journalistik.
”Som journalist må man i et eller andet omfang kunne tåle, at nogen for eksempel synes, at man spreder fake news. Vi skal have lov til at komme med værdidomme, fordi vi skal have en fri diskussion, så længe der er et vist faktuelt grundlag”, siger Sten Schaumburg-Müller.
Med denne dom siger byretten, at journalister ikke må kritiseres for at være partiske, medmindre der er konkret faktuelt belæg for det. Betyder det så, at Dansk Folkeparti også vil blive dømt for æreskrænkelse, når de beskylder DR’s journalister for at være “røde lejesvende”?
Dette er ikke den første kritiske stemme, der søges begrænset. Senest er Hizb ut-Tahrir blevet bandlyst fra TikTok efter en række kritiske artikler i B.T., som nu har fået det kinesiskejede selskab til at fjerne Hizb ut-Tahrir fra platformen.
Det er en begrænsning af ytringsfriheden til fordel for dem, som ønsker at lukke ned for kritiske muslimske stemmer i debatten. I dag er det Asmaa Abdol-Hamid og Hizb ut-Tahrir, der får ytringsfrihedens magt at føle, men tendensen er klar: frihedsrettighederne som vi kender dem, er hurtigt på tilbagetog.
Dom sender et signal
Dommen sender et klart signal: kritiske stemmer i samfundsdebatten, især dem som kritiserer Israel, skal begrænses. Hvad end det er Hizb ut-Tahrirs bandlysning fra TikTok eller Asmaa Abdol-Hamid, som har fået mundkurv på, så er tendensen den samme: en indskrænkning af ytringsfriheden.
Denne begrænsning af ytringsfriheden varsler om en dyster fremtid, hvor liberalismens sande ansigt kommer frem. De “universelle” frihedsrettigheder gælder kun for dem, som abonnerer på et liberalistisk verdenssyn. Hvis ikke du har de rette værdier og holdninger, kan du blive fjernet fra SoMe-platforme og hvis du går så langt, som at spekulere i, om nogen er påvirkningsagent eller ej, kan det koste dig 85.000 kr. i sagsomkostninger.
Er Danmark og resten af de vestlige lande ved at udvikle sig til de samme autoritære regimer, som de selv kritiserer?
Hvis man ikke længere kan stille magtfulde medier og journalister til ansvar for, hvordan de forvalter magten, så har det såkaldt ’frie’ samfund et problem. I stedet for åben diskussion og debat, vælger man at skræmme debattører til stilhed.
Ved at bestemme hvilke ytringer, der er tilladte og hvilke, der er ulovlige, sørger man for at holde debatten inden for et snævert udvalgt samtaleemne, som sikrer at ordet aldrig får lov til at udfordre magten.