Således står der malet ved en af indgangene til Al-Aqsamoskéen i Palæstina, og ganske rigtigt ser man, at på trods af utallige stormagters, og ikke mindst vestens, stræben efter at knække den muslimske ummah – på det nationale såvel som det internationale plan – så bøjer muslimerne sig aldrig. De holder fast i deres overbevisning og står op for deres værdier.
Vi står midt i en værdikamp, på randen af civilisationernes ideologiske sammenstød. Mens man mange steder i verden stadig kan ane den vestlige tvangsfrigørelses blodige fodspor – først i koloniseringens navn og senere retfærdiggjort i liberale fredsteorier – ser man især én civilisation, der uagtet konsekvenserne har nægtet at bøje sig – muslimerne. Ligegyldigt, hvor meget man har splittet nationer ad, indsat korrupte despoter samt bombet lande til uigenkendelighed og destabiliseret samfundsstrukturen i et forsøg på at slukke den muslimske bevidsthed, er det aldrig lykkedes. Muslimerne holder fast i deres principper, mens man i vesten debatterer, om der findes to køn.
Hvad gør muslimerne så vedholdende, og hvorfor har man i vesten så let ved at give køb på egne værdier i jagten på at slukke islams lys?
Liberalismens værdisæt har vist sig for uklart, for flydende, som Frederik Vad påpeger i sin kronik i Weekendavisen, hvori han spørger, hvordan det faste og flydende skal kunne mødes. Det, der er ulovligt i dag, kan være legitimt i morgen. Man bryster sig af at være en tolerant samfundsmodel, men går straks på kompromis med egne værdier i mødet med islam og muslimer. Hvor og hvad er sammenhængskraften i et så omskifteligt værdisæt? Sandheden er, at lovgivningen i det liberale demokrati altid vender tilbage til et subjektivt udgangspunkt. Ofte kan liberale fundamentalister selv ikke blive enige om, hvad der er rigtigt og forkert, og afslører på sin vis liberalismens iboende modsætning.
Liberalismens værste fjende
Jacob Mchangama udtalte i Deadline i forbindelse med Koranloven og kritikken af samme, at; “(…) de (red. muslimerne) ved fuldstændig, hvad de står for, deres værdier, det er, at Islam står over de menneskabte love og menneskerettigheder. I Danmark ved vi ikke, hvilke værdier lige pludselig. Vi siger; ’’Ytringsfriheden er vigtig, men nogle gange er den ikke så vigtig igen.“
Uden en objektiv målestok skaber liberalismen et vakuum, der misbruges således at lovgivningen begynder at tage udgangspunkt i interesser og en strategi om at udbrede vestlige værdier, også hvis det betyder, at man nogle gange går på kompromis med liberalismens kernekoncepter. I mangel på faste principper begynder økonomiske, imperialistiske og individuelle interesser at agere moralsk kompas og har efterladt verden et dystopisk sted. Frihedsidealerne bliver brugt som et røgslør i alt fra retfærdiggørelsen af åbenlys diskrimination af minoriteter til ulovlige krige. Standarder og love ændres, når interesser skifter. Man svigter sine principper, og er inkonsistent i sine bedømmelser.
I sin magtfuldkommenhed er man blevet så arrogant, at man er ligeglad, da ingen andre livsformer og ideologier for nuværende har styrken til at udfordre det vestlige hegemoni. Nationale love udstiller frihedsrettighedernes hykleri, hvor man modellerer ytringsfriheden efter eget forgodtbefindende. Internationale konventioner udstiller den konsekvente moralske inkonsistens. Hvis ens fjendebillede krænker konventioner til skade for en selv eller ens allierede, håndhæves love prompte. Hvis man selv eller ens allierede krænker selvsamme konventioner, for egen vindings skyld eller ud fra et strategisk mål, foretager man sig pludseligt intet.
Hvad er ens værdier så værd, og hvordan havde man forestillet sig at sådanne principper kunne regere verden retfærdigt? Eller var det måske aldrig meningen, at det skulle være retfærdigt?
Uhyrlighederne har kunnet lade sig gøre, fordi man har været en hegemonisk supermagt, stående på koloniseringens blodige piedestal, og det har blot været et spørgsmål om tid, før magtbalancen skred og tæppet faldt. Således har vesten altid været dømt til at tabe, for uretfærdighed vil aldrig sejre.
Det liberale og sekulære vestens største fjende er i sandhed sig selv.
Den liberale verdensorden har spillet fallit
I stor kontrast ser man i dag muslimer i Palæstina, Østturkestan og Kashmir, for at nævne nogle få, som uagtet de uhyrligheder, de gennemgår, ligesom det står skrevet ved Al-Aqsamoskéen, ikke bøjer sig. De holder fast i deres overbevisning. De følger et fast budskab, som aldrig har ændret sig: Tilbed Gud ﷻ alene og vend jer bort fra menneskeskabte afguder, ideologier og love. Muhammads budskab ﷺ, ligesom Jesus, Moses, Abraham, Noah og alle andre profeter før ham ﷺ, er tidssvarende og evigt gældende. Således afviser muslimerne i Mellem- og Fjernøsten deres zionistiske, hinduistiske og kommunistiske undertrykkere, og således vil tvangsliberaliseringen af muslimer i vesten og andetsteds blive afvist.
Den internationale verdensorden er styret af menneskelige interesser, svagheder og tilbøjeligheder. Menneskets trang til at hæve sig over andre og tilgodese egne interesser fører til en ulige verden regeret af materialisme, profit og egennytte. Dette er tilbedelsen af ‘selvet’, hvilket er grundstenen i liberalismens og kapitalismens filosofi. Det handler om ‘jeget’, og hvordan individet kan maksimere sin egen ‘lykke’ i form af materielle besiddelser. En sådan filosofi har en indbygget egoisme og selvtilbedelse, som er ødelæggende for sammenhængskraften i samfundet, da individet konstant vil tænke på, hvilken nytte man får ud af enhver situation. Hvis mennesket derimod kan forene sig i et sandt broderskab, som transcenderer kunstige grænser, nationalisme og racisme, vil mennesket kunne frigøre sig selv fra denne verdens lænker og skabe et retfærdigt samfund, som tilgodeser alle folk.
Det 20. og 21. århundredes menneskeskabte ideologier har vist sig utilstrækkelige og ude af stand til at skabe et retfærdigt samfund. Både kommunismen og liberalismen har startet med høje idealer om ‘universelle menneskerettigheder’, men er altid endt i tyranni og undertrykkelse.
Der er brug for et nyt samfund. Et system, som skaber fred og retfærdighed for alle folk.