Af Isam B, kunstner og debattør
Jeg bliver igen og igen mødt af politikere, der har travlt med at kritisere mig for at udtrykke mig gennem min kunst – fordi jeg tør bringe min tro og mit politiske blik ind i musikken. Ikke mindst fordi jeg kritiserer Israels folkedrab i Gaza. Det er åbenbart mere provokerende for nogle politikere end sataniske korsfæstelser på en metalscene.
For lad os være ærlige: Københavns Kommune poster hvert år penge i Copenhell – en festival, der er gennemsyret af religiøse og politiske symboler. Bands som Behemoth, Mayhem og Watain prædiker alt andet end næstekærlighed: kirkebrande, blodofre og “Hail Satan”. Publikum valfarter til Refshaleøen som på en årlig pilgrimsrejse til Helvede.
Læs også: Folketinget vil undersøge Danmark for ”islamisk infiltration”
Jeg siger ikke, at Copenhell ikke må findes. Tværtimod. Jeg elsker, at kunsten er fri, og at der er plads til det ekstreme, det provokerende og det vilde. Men hykleriet er til at tage og føle på: Politikerne klapper Copenhell på skuldrene, men fordømmer mig, fordi jeg bruger min stemme til at tale om Gud, fred og retfærdighed – og fordi jeg kritiserer Israels folkedrab.
Hvordan kan man uden problemer acceptere okkulte ritualer og “Hail Satan” fra scenen, men stejle, når jeg synger en bøn for fred på Blågårds Plads? Hvorfor er satanisme støttet kultur, mens islam og solidaritet med Palæstina er farligt? Svaret er klart: dobbeltmoral og politisk spin.
“Kunsten er ikke til for at please Christiansborg”
Jeg synger om mit Danmark, som jeg voksede op i. Men vi mangler stemmer, som kan blomstre og bidrage til nuancerede og anderledes forståelser af, hvad dette vil sige.
Som sanger med minoritetsbaggrund har jeg oplevet racisme, diskrimination og mistænkeliggørelse på første hånd, jeg har set mine kolleger blive marginaliseret og ekskluderet fra det etablerede kultursystem. For vi taber som samfund, når nogle kunstnere trækker sig som følge af de tilsvininger, man oftest er mål for af medier, tastaturkrigere og politikere selv.
Læs også: Den politiske elite kan ikke tolere islam
Kunsten er ikke til for at please Christiansborg. Kunsten er til for at spejle, udfordre og provokere – og jeg agter at blive ved. Derfor tager jeg snart på Danmarks-tour, som nogle af de samme politikere allerede har ondt bagi over. Men jeg stopper ikke, bare fordi nogen ikke kan tåle, at jeg både synger, tror og siger sandheden højt.
Kunst er nemlig mere end bare underholdning. Det er en kraftfuld måde at udtrykke følelser, dele historier og skabe forbindelse mellem mennesker. Kunst kan udfordre magtstrukturer, skabe debat og inspirere til forandring.
Konsekvensen af magtkritik
Desværre er konsekvensen af magtkritik og afstandtagen til flertallets holdning, at fundamentet vakler under ens levebrød og sikkerhed. Jeg har endnu ikke livvagter til mine koncerter, men jeg har et publikum som frygter for min sikkerhed og derfor vil jeg da også overveje dette forud for min kommende tour.
Læs også: Når muslimske stemmer kriminaliseres, før de forstås – Kriterium
Alt sammen bare fordi man er en muslimsk kunstner, der bruger kunstens og stemmens kraft til at kalde på fred, retfærdighed og et frit Palæstina.