Sagen om den hijabbærende statsanklager viser, at det aldrig har handlet om, at muslimer blot skulle uddanne sig og bidrage til samfundet. Det har altid handlet om, at muslimer skulle opgive enhver tilknytning til islam, før de kunne blive ‘accepteret’.
I 1990’erne og 00’erne fik muslimer at vide, at succesfuld integration byggede på, at man lærte sproget, tog sig en uddannelse og bidrog positivt til det danske samfund ved at være i arbejde, betale sin skat og ikke begå kriminalitet.
Nu stormer muslimer frem på arbejdsmarkedet med lange videregående uddannelser bag sig, og så skifter målstolpen pludselig position.
Læs også: Hvordan Islam tager hensyn til kvinders natur og behov
Nu er det ikke længere nok, at man bidrager positivt til det danske samfund. Muslimer skal også smide hijabben og opgive enhver form for islamisk identitetsmarkør, og først der – måske – vil de blive accepteret i det danske samfund.
Men hvorfor stoppe der? Måske skal man også lave sindelagskontrol for at finde ud af, om de beder fem gange om dagen, faster i ramadanen og går i moskeen om fredagen?
I stedet for at hylde, at en afghansk flygtning, som kom hertil som 5-årig, har formået at overkomme alle udfordringer og bryde med den sociale arv – noget som Socialdemokraterne burde elske – så problematiserer man, at hun bærer hijab på sit arbejde.
Læs også: Fra den vilde til islamisten
Man pakker det ind i argumenter om ‘neutralitet’, men i virkeligheden handler det om, at man ønsker at begrænse muslimers muligheder for at stige op af den sociale rangstige, samtidig med at de holder fast i deres islamiske overbevisning.
Man ønsker ikke at se succesfulde muslimer, som holder fast i deres islamiske overbevisning, og som bliver en del af det sociale mønster i det danske samfund: På arbejdspladsen, i klasselokalet, på universitetet og i det private erhvervsliv.
Men i virkeligheden vidner det om en enorm usikkerhed og mindreværdskompleks i vestlige samfund. Man burde hylde mangfoldigheden, og at muslimer er et positivt bidrag til det danske samfund, men i stedet føler man sig udfordret og går i forsvarsposition.
Verden forandrer sig, man har selv været skyld i den store tilstedeværelse af muslimer i det danske samfund gennem støtten til amerikanske og israelske krige i Mellemøsten.
Flygtningene er kommet, fordi man har skabt krige og en ulige verden, der skaber flygtninge- og migrantstrømme. Danmark havde brug for arbejdskraften, fordi kapitalismen og liberalismen krævede det.
Ret kritikken det rigtige sted: Hos politikerne og magthaverne, ikke på uskyldige mennesker.