Af Amar El Chiekh Khalil
Regeringens beslutning om at genåbne 5.000 førtidspensionssager er ikke bare et administrativt tiltag. Det er et politisk signal. Et signal om mistillid; ikke kun til de borgere, der i forvejen lever med alvorlig sygdom og funktionsnedsættelse, men også til det fagprofessionelle personale, der har truffet afgørelserne.
For hvad er det egentlig, regeringen siger, når man systematisk vil gennemgå tusindvis af afsluttede sager? At socialrådgivere, læger, psykologer og rehabiliteringsteams ikke har gjort deres arbejde ordentligt? At deres faglige vurderinger først er gyldige, indtil de rammer en bestemt statistik?
“Aftalen indeholder også en dybdegående undersøgelse af hele socialrådgiverområdet og blandt lægerne, der tildeler lægeattester.”1
Det er et alvorligt angreb på fagligheden. Ikke på grund af krav om dokumentation, men på grund af racediskriminerende fordomme, som ligger til grund for det nye tiltag.
Førtidspension i Danmark gives ikke let. Tværtimod. Ordningen er omgærdet af nogle af de strengeste kriterier i Europa, særligt når man kigger på bopælskrav. Den kræver dokumenteret og varigt tab af arbejdsevne, ofte efter årelange ressourceforløb, arbejdsprøvninger, lægefaglige vurderinger og gentagne revurderinger.2 At forestille sig, at tusindvis af mennesker “slipper igennem” systemet uden grund, er ikke bare usandsynligt; det er respektløst over for både borgere og fagfolk.
Læs også: Er Danmark et trygt sted at være muslim?
Hvad der er mere respektløst og diskriminerende er, at man mistænkeliggør fagpersoner med andenetnisk baggrund ved at underminere deres kompetenceniveau samt drømmekraft. Der ligger en forudindtagethed, hvor man går ud fra, at de er rundhåndede i deres faglige vurderinger, som skulle hvile på en ‘egen-gruppe’-præference. Samtidig ligger der en falsk præmis, hvor man antager, at modtagerne af førtidspension, især dem med anden etnisk baggrund end dansk, har opnået pensionen på et uberettiget grundlag. Med andre ord, at de har snydt sig til førtidspension:
“Jeg kan have min tvivl om, om det altid er et neutralt grundlag førtidspensioner bliver givet på”, siger Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti, og uddyber:
“Hvis der et kulturelt eller religiøst fællesskab, for eksempel imellem en socialrådgiver eller læge med irakisk baggrund, og der så kommer en person ind med irakisk eller somalisk baggrund.”3
Disse spørgsmål ville man ikke undre sig over med andre minoriteter med en baggrund, der minder om deres patienter eller kunder. Alligevel er det netop denne forestilling, der nu danner grundlag for politisk handling.
At manipulere med statistik
Regeringen henviser til statistikker, der viser, at ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenterede blandt førtidspensionister. Men statistik uden kontekst er ikke indsigt; det er forenkling. Tallene fortæller ikke, hvem disse mennesker er. De fortæller ikke, at mange er flygtninge, som er kommet til Danmark efter krig, tortur, flugt og tab. At mange lever med PTSD, svære depressioner, kroniske smerter og komplekse traumer, som ikke forsvinder, fordi man genåbner en sag.
At sammenligne denne gruppe direkte med den øvrige befolkning uden at tage højde for livsvilkår, traumer og helbred er ikke bare fagligt uholdbart; det er politisk bekvemt.
Læs også: Kriminalitet har rod i islam, når muslimer begår den
Samtidig lever disse mennesker allerede i et system præget af kontrol. Danmark har et af Europas mest restriktive udlændinge- og velfærdssystemer. De fleste har været igennem gentagne prøvelser, vurderinger og krav for overhovedet at få ophold og adgang til ydelser. Alligevel mødes de nu igen med mistænkeliggørelse; denne gang forklædt som “kvalitetssikring”.
Men her rejser der sig et endnu mere alvorligt spørgsmål: Er det overhovedet lovligt?
Retssikkerhed er et grundprincip i en retsstat. Afgørelser skal være forudsigelige, og borgere skal kunne stole på, at en endelig afgørelse faktisk er endelig; medmindre der foreligger konkrete nye oplysninger eller fejl. At udvælge sager til genåbning på baggrund af herkomst og boligområde bevæger sig farligt tæt på kollektiv mistanke og potentiel indirekte diskrimination.
“Jeg kan være lidt bekymret for, om man bryder med retssikkerheden, for ifølge lovgivningen må man kun genoptage sager, hvor der er mistanke om fejl eller ved tilsyn med kommunernes praksis,” siger forskningsprofessor Jacob Arendt Nielsen. 4
Læs også: Når muslimske stemmer kriminaliseres, før de forstås
Hvis sager genåbnes, ikke fordi der er faglig tvivl i den enkelte sag, men fordi borgeren tilhører en bestemt gruppe, undergraves selve fundamentet for retssikkerheden. Så bliver lighed for loven erstattet af selektiv kontrol. Regeringen siger, at tilliden til velfærdssystemet skal styrkes. Men tillid skabes ikke gennem mistro.
For når mistillid bliver politik, er det ikke kun 5.000 sager, der åbnes. Det er en dør til et samfund, hvor nogle borgere altid skal bevise, at de fortjener at blive troet på.
- https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2025-08-11-dansk-politik/undersoegelsen-forventes-begyndt-om-et-aars-tid?entry=a2733ad2-61e2-40e0-91c7-10a0ad183cc7 ↩︎
- https://www.ast.dk/for-myndigheder/principmeddelelser/2023/ce8f90f4-0291-45bb-834d-5be4953fb2de ↩︎
- https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2025-08-11-dansk-politik/systematisk-svindel-paa-omraadet-skal-undersoeges-med-ny-aftale?entry=b0393332-9fa4-45d8-b740-af2ddddb7b8f ↩︎
- https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-12-17-regeringen-genaabner-5000-sager-om-foertidspension ↩︎