I anledning af Malcolm X’ fødselsdag d. 19. maj, hvilke lærdomme kan vi så udtrække fra den amerikanske borgerrettighedsbevægelse og den måde, hvorpå efterretningstjenesten formåede at underminere bevægelsen på?
Som muslimsk minoritet i vesten befinder man sig ofte i en konstant kamp for at bevare sin islamiske identitet og vigtigst af alt sine overbevisninger. Muslimer udfordres på flere fronter, og de vedvarende ideologiske, politiske og socioøkonomiske angreb gør det vanskeligt for nogle muslimer at holde fast i deres islamiske identitet og værdier.
Som minoritet er der meget, man kan lære fra en anden minoritetsgruppe, som også kæmpede for at forsvare deres ret til at eksistere: Den sorte borgerrettighedsbevægelse i USA i 1960’erne.
Der er både lærdomme i forhold til organisering og mobilisering, men i særdeleshed i forhold til den måde, som den amerikanske stat slog hårdt ned på enhver form for politisk aktivisme, som udfordrede status quo.
Læs også: Skal begrebet islamofobi dø?
Efter udgivelsen af de såkaldte “COINTELPRO”-dokumenter i 1970erne, blev det tydeligt, at den amerikanske stat ikke skyede nogen midler i kampen mod, hvad den betragtede som “undergravende” og “statsfjendtlig” virksomhed. I kampen mod ‘revolutionære bevægelser’, fik FBI beføjelser til at gøre, hvad end J. Edgar Hoover – FBI’s mangeårige og berygtede direktør – vurderede nødvendigt for at bekæmpe hjemlige trusler mod nationens “sikkerhed”. I 1971, kort inden J. Edgar Hoovers død, blev tusinder af hemmeligtstemplede dokumenter lækket til offentligheden, hvilket førte til nedsættelsen af “the Church Committee” i 1975, en komité, der havde til opgave at undersøge og – i hvert fald overfor offentligheden – lukke FBI’s hemmelige og ulovlige overvågning af sine egne borgere.
Der er mange lektioner at drage fra denne tid i amerikansk historie, bl.a. at forstå de metoder og yderligheder, som myndighederne var villige til at gå; infiltration, aflytning, overvågning, agenter, dobbeltagenter, agent-provocateurs, falske flag-begivenheder, smædekampagner, journalister på lønningslisten, plantningen af falske nyheder og meget mere. FBI formåede effektivt at neutralisere en række politiske bevægelser i 1960’erne herunder i særdeleshed den sorte borgerrettighedsbevægelse, som aldrig for alvor genvandt sin styrke efter snigmordene på Malcolm X i 1965 og Martin Luther King Jr. i 1968.
Læs også: Politisk hjemløshed: et strukturelt vilkår?
Hvis man forstår de metoder, disse myndigheder arbejder med, forstår man også, hvordan man effektivt kan beskytte sig imod dem og undgå de samme fejl, der ødelagde den sorte frihedskamp og gjorde det muligt for efterretningsmiljøet at underminere og overtage dens udvikling.
Terror på statens regning
COINTELPRO er en forkortelse for “Counterintelligence Program”, som var en række efterretnings- og kontraspionageprogrammer søsat af FBI (Federal Bureau of Investigation) fra 1956 til 1971 med det udtrykkelige formål at “miskreditere og neutralisere” organisationer, der blev betragtet som “undergravende” for amerikanske interesser og den “interne stabilitet” i USA. De mest foruroligende af disse programmer var rettet mod “sorte nationalister”, hvilket er veldokumenteret:
“Formålet med denne nye kontraefterretningsindsats er at udstille, splitte, vildlede, miskreditere eller på anden måde neutralisere aktiviteterne hos sorte nationalister, hadprædikende organisationer og grupperinger, deres ledelse, talspersoner, medlemmer og støtter samt modvirke deres tilbøjelighed til vold og civil uro.”
Agenter blev instrueret i “at inspirere til handling i tilfælde, hvor omstændighederne berettiger det”, og til at iværksætte tiltag med henblik på at miskreditere disse grupper, både internt i lokalsamfundene og udadtil.
Læs også: Kriminalitet har rod i islam, når muslimer begår den
Agenter blev yderligere instrueret i at “anlægge en entusiastisk og fantasifuld tilgang til denne nye kontraefterretningsindsats”, og de blev pålagt at benytte “etablerede kontakter i lokale nyhedsmedier” samt andre “tilgængelige kilder for regeringsapparatet” til at “splitte eller neutralisere” disse organisationer og til at “latterliggøre og miskreditere” dem.
Da COINTELPRO-dokumenterne langsomt begyndte at komme frem i offentlighedens søgelys i løbet af 1970’erne, var en af de mest bemærkelsesværdige afsløringer, hvordan FBI målrettet gik efter sorte grupper ved at forsøge at tilskynde til dødelige angreb.
Således instruerer et COINTELPRO-notat udsendt den 25. november 1968 de forskellige FBI-kontorer rundt omkring i landet:
“En alvorlig konflikt er i gang mellem Black Panther Party (BPP) og US Organization.1 Konflikten har nået et omfang, hvor den antager karakter af bandekrig med tilhørende trusler om mord og gengældelsesaktioner. For fuldt ud at udnytte forskellene mellem BPP og US samt udforske alle muligheder for at skabe yderligere splittelse i BPP’s rækker instrueres modtagerkontorerne i at indsende fantasifulde og hårdtslående kontraefterretningsforanstaltninger med henblik på at svække BPP.”
I løbet af 1960’erne benyttede FBI løbende agent-provocateurs og infiltratorer til at opildne til voldelige handlinger såsom forstyrrelse af møder og demonstrationer, angreb på politiet, bombesprængninger og lignende. Samtidig finansierede, bevæbnede og instruerede statslige myndigheder hvide højrefløjsgrupperinger til at begå terrorangreb og udføre brandattentater, bombninger, røverier og skyderier – alt sammen med myndighedernes viden og støtte – mod sorte borgerretsgrupper.2
Læs også: Det der før blev hvisket, siges nu højt
Det nåede et punkt, hvor en FBI-provokatør valgte at sige op, efter at være blevet bedt om at arrangere en bombning af en bro på en måde, så personen, der placerede bomben, selv ville blive dræbt. Det blev også afsløret, at FBI-infiltratører havde været involveret i brandstiftelse, terrorisme og bombninger af universiteter og offentlige bygninger.3
Siden 1960’erne er mange detaljer kommet frem, som viser, hvordan den amerikanske stat var dybt involveret i efterretningsprogrammer designet til at skabe kaos og destabilitet – delvist gennem højreorienterede paramilitære grupper organiseret og finansieret af staten, men primært gennem “de langt mere effektive metoder med infiltration og provokation”.4
En lære for nutidens muslimer
Historierne ovenfor viser meget tydeligt, hvor langt det amerikanske efterretningsmiljø var villigt til at gå i 1960’erne for at kvæle og neutralisere enhver opposition og modstand ved hjælp af metoder, der både var ulovlige og dybt foruroligende.
Samme metoder gør sig på mange måder gældende i dag, men fordi truslen fra anti-establishment og revolutionære grupper er langt mindre i dag, er der ikke længere behov for lige så radikale og ekstreme foranstaltninger fra myndighedernes side, som gjorde sig gældende i 1960ernes USA. Truslen er – så at sige – effektivt blevet neutraliseret. Der skal andre mere subtile og sofistikerede midler i brug i dag – midler, som skal gøre det uattraktivt og nytteløst at søge en ændring af samfundsordenen eller et systemskifte. I stedet for åbent at bekæmpe divergerende grupper, som kæmper for en reel samfundsændring, så handler det om at ændre mindsettet i de tidlige generationer. Elever skal lære om vestlige værdier, seksuel frihed, løssluppenhed, hedonisme og oprør mod tradition og forældre fra en tidlig alder, så de slet ikke ønsker at gøre oprør mod systemet. Ved at gøre dem konforme og lydige borgere, som elsker staten, og alt hvad den gør, så bliver der slet ikke behov for at bekæmpe eller “neutralisere” borgerretsgrupper”, for de kommer slet ikke til at eksistere. I stedet vil borgerne demonstrere for klimarettigheder, dyrerettigheder, Ukraine-krigen og lignende statsgodkendte formål. De forbliver en ikke-trussel, fordi de har accepteret systemet, men ikke kun det: De elsker systemet, og de vil dø for at forsvare deres eget fængsel.
Læs også: En historie om Vestens fremskridtstro – fra optimisme til pessimisme
I forhold til de muslimske grupperinger og organisationer, så indebærer neutraliseringsstrategien her, at der skal fremkomme liberale lederfigurer i de muslimske communities, som plæderer for liberalisme og liberale frihedsværdier og sælger denne historie som “islamisk” til muslimerne. På denne måde begynder en sekulariserings- og liberaliseringsproces, der fører til ændrede normer hos muslimerne og på sigt fjerner dem fra ortodoks islam.
Passiviseringen af muslimske bevægelser og kampen for muslimsk frihed, vil komme fra muslimernes egne rækker og vil blive set som “organisk” og naturligt opstået indefra, men i virkeligheden er den et resultat af et langsigtet program, som er vævet ind i systemet fra vugge til grav; fra vuggestue til børnehave til folkeskole til gymnasium til Uni og til arbejdsmarkedet. Muslimen vil langsomt blive gjort konform, og de få, som nægter og vælger at gøre modstand, vil blive udskammet, udstillet og frosset ude, både af systemet, men også af egne rækker.
Læs også: Maskefald: Aqeel-sagen udstiller liberalismens sande ansigt
Det er af afgørende betydning, at man kender til historien, og hvilke metoder og midler vestlige stater er villige til at tage i brug for at neutralisere bevægelser og idéer, som de anser for “trusler” til status quo. Når man kender til historien, kan man lettere genkende, når de samme taktikker anvendes i dag – omend med en mere sofistikeret subtilitet. Selvom vi ikke udsættes for lige så aggressive metoder, som de afroamerikanske frihedsbevægelser gjorde i 1960’erne, kan det samme niveau af undertrykkelse potentielt ramme os, hvis vi bliver en lige så alvorlig udfordring for status quo, som den sorte borgerretsbevægelse – anført af Malcolm X og Martin Luther – blev i 1960’erne.
Man ser f.eks. forskellige muslimske organisationer, særligt i USA, blive fremhævet som “tolerante” og “mangfoldige” og rost for deres “lederskab” af myndighederne i USA.5 I Danmark ser man ligeledes organisationer poppe op, organisationer, som er støttet finansielt af staten og som skal bekæmpe “social kontrol” i minoritetsmiljøer, eller som skal promovere frafald af islam og oprør mod forældre og ens kultur. Som minoritetsgruppe med et andet værdisæt og verdenssyn, er det nødvendigt at være bevidste om, hvordan visse organisationer bruges som led i en strategi om at sekularisere og liberalisere den muslimske minoritet i Danmark. Dette med henblik på at ‘moderere’ og svække dens potentiale til at effektuere samfundsforandring og påvirke det danske samfund. Dette er en strategi, der ønsker at forme islam efter vestlig sekularismes idealer.
Læs også: Den politiske elite kan ikke tolere islam
Selvom COINTELPRO blev afsløret og officielt afsluttet i 1971, er ting som overvågning, spionage og deres arbejdsmetoder og programmer bestemt ikke forsvundet. I vidt omfang er de faktisk blevet langt mere sofistikerede. Det er afgørende, at man som minoritet uddanner sig selv om fortiden, så man står stærkere rustet til at håndtere fremtidens udfordringer.
- US Organization eller Organization Us, var en afroamerikansk nationalistisk gruppe grundlagt i 1965. ↩︎
- Dave Dellinger, More Power than We Know (Garden City, NY: Doublesday, 1975); Gary T. Marx, “Thoughts on a Neglected Category of Social Movement Participant: The Agent Provocateur and the Informant,” American Journal of Sociology 80:2 (1974), pp. 402-442
↩︎ - Dellinger, op. cit., and Frank J. Donner, ”Hoover’s Legacy,” Nation (June 1, 1974).
↩︎ - Noam Chomsky, Domestic Terrorism: Notes on the State System of Oppression. New Political Science, Volume 21, Number 3, September 1999, p. 311.
↩︎ - https://www.youtube.com/watch?v=HndpbV3Zj08 ↩︎