Et hjem uden struktur er et samfund uden fremtid

Af Iman Kurdi

Forestil dig en hvilken som helst fabrik. En organiseret produktionsenhed, skabt til at omdanne råvarer til færdige varer i et stabilt og kontrolleret flow.

Lad os forestille os, at det er en skofabrik. For at den kan fungere, kræver det en gennemtænkt struktur, designet til at undgå spild, fejl og forsinkelser.

Det kræver ledelse. Selvom rollerne er forskellige, er ingen mere værdifuld end systemet som helhed. Alle udfører netop deres respektive opgaver for at holde produktionen i gang. Det kræver klare regler, for en fabrik uden regler er en fabrik, der før eller siden lukker. Det kræver disciplin, for når én ikke gør sin del, skaber det flaskehalse, fejl og forsinkelser. Og det kræver en tydelig strategi. Strategien er aldrig tilfældig; den bygger på tal, data og erfaring. Når noget går galt ét sted, påvirker det alt nedstrøms, og derfor er planlægning helt afgørende.

Endelig kræver det tålmodighed. Kun de fabrikker, hvor man formår at bevare roen, håndtere problemer og lære af fejl i stedet for at opgive, overlever.

Alle er enige – når det handler om sko

Der er næppe nogen, der vil modsætte sig denne produktionsmodel. Selv en, der blot rummer et fnug af kapitalisme i sig, ville bifalde idéen om hundred- eller millionvis af velfungerende fabrikker, der skaber vækst og stabilitet. Selv sekularister, liberalister, feminister, ateister – kort sagt alle, der tror på menneskeskabte systemer, ville være enige: sådan ser en stabil produktionsenhed ud.

Læs også: Afkolonisering af det muslimske sind

Men når emnet skifter fra at producere sko til at producere og forme mennesker, så bliver alt pludselig kontroversielt. Og ja, mennesker er ikke sko, men hvis det kræver planlægning, regler, rollefordeling, struktur og ansvar at producere noget så simpelt som fodtøj, hvorfor vil man så tro, at en institution hvori den mest komplekse skabning bliver til og formet kan eksistere uden en styret ledelse, regler og struktur?.

Vi lever i en æra med rekordhøj ensomhed , stigning i psykisk mistrivsel, hjemløshed, kvindehad , enlige forældreskab og identitetsproblemer. Ironien er næsten tragisk! Man afskaffer strukturen og undrer sig over kollapset.

Samtidig kalder man Islam patriarkalsk og konservativ, fordi de mener, at den fastholder mennesket inden for faste rammer og tydelige sociale strukturer. Og det kan være de har ret i ordvalget, men deres opfattelse af dem bygger sjældent på faktuel viden om, hvad disse rammer indeholder, og hvorfor de eksisterer.

Når de islamiske regler omkring kønsroller, ægteskab og familiestruktur er så udspecificerede, regulerede og på nogle områder fastlagte, er det ikke for at undertrykke, men for at beskytte. Beskytte mennesket som individ og sikre samfundets stabilitet som helhed. Islam blev ikke åbenbaret som et system af hurtige, overfladiske løsninger, men som et fundamentalt opbyggende system.

Læs også: Liberté, Égalité, Fraternité

Hvis mennesket, som i Islam betragtes som den mest ærede af alle skabninger, skal formes og udvikles, kan selve miljøet omkring det ikke overlades til tilfældigheder. Det må styres af et system, der sikrer rettigheder for alle, en realistisk rollefordeling, tryghed og som samtidig harmonerer med menneskets natur. Og kun Den, der har skabt mennesket og de naturlige love i universet, kan fastsætte dét system. Skaberen har kontrol og ejendomsret over sin skabelse – en sandhed, vi alle intuitivt forstår. Ligesom kunstneren bestemmer over hvert strøg i sit maleri, bestemmer Skaberen over sin skabelse.

Mænd og kvinder er ikke ens

Det moderne samfund forsøger at ligestille mænd og kvinder på alle niveauer. Videnskaben kan dog ikke skjule sandheden: Vi er ikke ens. Vi har forskellig anatomi og fysiologi, og vores hjerner adskiller sig både i struktur og funktion.

En analyse af mere end 46.000 hjernescanninger viser markante forskelle i gennemsnitlig hjerneaktivitet mellem kønnene. ¹ Kvinder scorer højere på områder for empati, impulskontrol og emotionel bearbejdning; mænd på visuel og motorisk koordinering.²

At give to forskellige værktøjskasser de samme opgaver er ikke lighed – det er uretfærdighed.

Hvad ønsker (de fleste) kvinder i virkeligheden?

Når det gælder langvarige relationer, viser studier, at kvinder på tværs af kulturer og aldersgrupper i gennemsnit prioriterer partnere, der er venlige, ærlige og pålidelige. De går op i mandens socioøkonomiske status og hans evne til at forsørge³. Kvinder lægger især vægt på konkret omsorg gennem handlinger frem for blot ord. Disse grundlæggende behov imødekommes i høj grad i et muslimsk ægteskab, hvor Skaberen har tildelt manden qiwāma – et moralsk og praktisk ansvar, der omfatter det overordnede ansvar for familiens fysiske og mentale trivsel samt pligten til forsørgelse. Denne kombination sikrer kvindens værdighed og tryghed i ægteskabet. Med andre ord: Islam forpligter manden til at være det, de fleste kvinder længes efter i en relation.

Læs også: Simone de Beauvoirs arv i nutidens debat om moderskab

Til gengæld viser forskning, at mænd i gennemsnit prioriterer fysisk tiltrækning og ungdommelighed hos en partner, sammen med kvindes evne til at yde omsorg, skabe støtte og følelsesmæssig tryghed. Mænd søger sikkerhed i, at partneren er engageret og trofast og aktivt bidrager til hjemmet og børnenes trivsel⁴.

I Islam mødes disse behov i et ægteskab gennem ṭāʿat al-zawj – lydighed inden for det, der er godt, tilladt og moralsk anerkendt. At yde mental og fysisk omsorg er for de fleste kvinder et intuitivt behov, og det må hverken skamliggøres eller udnyttes. Der er ikke tale om blind lydighed eller underkastelse, men om samarbejde og loyalitet. Fælles for dem begge er hengivenhed og barmhjertighed der er fundamentet, som stabiliteten bygges på gennem komplementaritet, følelsesmæssig investering og ansvar.

Ligesom i fabrikken, agerer manden med sin qiwāma som en “produktionsleder”, ansat til at tage det overordnede ansvar og træder til der hvor der er behov for ham, hvorimod kvinden agerer med sin lydighed som teamleder i fabrikken, der følger systemets instruktioner inden for klare, sikre og retfærdige rammer.

Begge har en unik rolle at spiller, og begge er ligeværdige hos Skaberen, fordi de tilbeder Ham som Han har bestemt. Ethvert misbrug af autoritet eller konsekvent forsømmelse af ansvar og pligter betragtes i Islam som en synd og en juridisk forseelse.

Dette guddommeligt bestemte system har til formål at skabe et stabilt og balanceret fundament i et ægteskab, hvor både mand og kvinde kan finde tryghed, tilfredshed og gensidig nydelse og hvor børn formes under trygge rammer.

Hvorfor er kønsrollerne fordelt sådan?

Det korte svar er: Jeg ved det ikke. Når vi en dag vender tilbage til Skaberen, kan vi spørge Ham. Indtil da underkaster vi os i tillid til Hans barmhjertighed, retfærdighed, alvidenhed og visdom og nøjes med at iagttage virkeligheden. Der hvor systemets rammer brydes, fragmenteres familier, hvor mænd, kvinder og børn lider følelsesmæssigt, socialt og eksistentielt . Dette er ikke en hypotese, men et empirisk observeret mønster i samfund, der forlader naturlige og foreskrevne strukturer.

Ægteskab i Islam er ikke blot et spørgsmål om kærlighed og romantik, det er en “miṯāq ghalīẓ” – en tung og hellig pagt, ikke en kontrakt begrænset til personlig nytte. At rettigheder og pligter er, som Gud har fastsat dem, ikke som egoer, moderne temperamenter og ideologier dikterer. Det er som i en fabrik, hvor hvert valg som manden og kvinden tager, spiller en rolle for, at systemet fungerer. Hjemmet skal være et produktionsapparat af ro, tryghed og barmhjertighed, hvor børn opdrages af forældrene med tro, moral og viden. Dette er absolut ikke en let opgave. Det kræver oprigtighed, ofringer af tid, søvn og personlig komfort, for noget større end én selv: at forme fremtidens generationer af balancerede mennesker som skal bære vejledningen og ansvaret videre.

Læs også: Det moderne samfund ødelægger familien

Tålmodighed er limen i dette system. Lysten til at give op lurer konstant, og flaskehalse og sammenbrud er en reel risiko. Særligt i en kultur præget af individualisme og liberale egocentriske værdier. I dag er både mandens og kvindens selvrealisering reduceret til noget, der skal ske uden for hjemmet. Helst i lønarbejde og helst målt i tal. I denne logik bliver mandens rolle som familieoverhoved uundgåeligt udskammet, marginaliseret og til sidst gjort overflødig. Samtidig nedgøres kvindens omsorgsarbejde, og moderskab omtales næsten som en midlertidig fejl i CV’et. En mor kan endda kaldes “arbejdsløs”, selv mens hun udfører det mest komplekse, krævende og civilisationsbærende arbejde et menneske kan påtage sig: at bringe og forme et nyt menneske. Hvis dét ikke er selvrealisering, hvad er så?

Til dig der ikke forstår

Der er ingen, der forventer, at du forstår. Du burde blot respektere, at muslimske kvinder og mænd orienterer deres liv efter en anden normativ målestok end din egen. En målestok, der udfordrer de dominerende forestillinger i det såkaldt “moderne” samfund, netop fordi den hviler på troen på én Gud, på tilbedelsen af Ham og på en bevidsthed om de dybtgående konsekvenser, i både denne verden og efter døden, af at undlade at påtage sig moralsk og åndeligt ansvar. Deres hjem er ikke en social konstruktion underlagt skiftende eksperimenter. Det er en velordnet institution, hvor guddommelig vejledning fungerer som det normative referencepunkt for alle centrale beslutninger og praksisser.

Og ja, der findes mænd og kvinder, der misbruger religionen til at retfærdiggøre deres egne uretfærdige handlinger. Dem, der kræver rettigheder uden at påtage sig pligter, dem, der ønsker titler uden at bære ansvar. Dog anklager vi ikke loven, når politikere misbruger magten eller bryder loven, vi kritiserer politikeren. Så hvorfor bruges fejlbarer menneskers forseelser som ammunition mod Islam?

Kritikken må derfor være funderet i enten uvidenhed eller modviljen til at acceptere, at andre lever efter et andet værdigrundlag end sit eget. Det ændrer dog ikke ved systemets urokkelige stabilitet og effektivitet, som står fast, uanfægtet af kritikere og forankret i sin egen logik, orden og tidløse visdom.

Del artiklen: