Forestillinger om Østen i det 19. århundrede var ikke neutrale beskrivelser af en fremmed verden, men fungerede som et redskab, hvor Vesten kunne definere sig selv som det normative subjekt. Gennem uddannelsessystemer og akademiske discipliner blev Orienten gradvist “orientaliseret”, hvilket bidrog til at reproducere orientalistiske forestillinger i både teori og praksis. Orienten fremstod dermed ikke

Læs mere