
Muslimske kvinders frihed – eller den påståede mangel på samme – er endnu engang blevet genstand for offentlig bekymring, politisk omsorg og moralske formaninger. I et nyligt debatindlæg “Kvinder vil ikke have religiøse råd – de vil have deres frihed”, bragt i Jyllands-Posten den 18. januar 2026, argumenteres der for, at muslimske kvinder grundlæggende ikke ønsker

Af Muzna Ammora I den aktuelle debat fremstilles menneskerettighederne ofte som et historisk levn fra efterkrigstiden, ude af trit med nutidens sikkerhedsudfordringer. I denne fortælling figurerer “den kriminelle migrant” som det centrale problem: En figur, der angiveligt beskyttes af rettigheder på bekostning af ofre, nationale fællesskaber og statens handlekraft. Men denne argumentation hviler på en