Israel indfører dødsstraf for palæstinensere

Den 30. marts 2026 vedtog Knesset i Israel en lov, der åbner for dødsstraf i sager om dødelige angreb. Ifølge eksperter er loven udformet på en måde, så den i praksis primært, hvis ikke udelukkende, vil ramme palæstinensere, mens den ikke vil blive anvendt mod jødiske ekstremister, selv i lignende sager.¹

Den kommer oveni et system, som i årevis er blevet kritiseret af internationale organisationer som Amnesty International og Human Rights Watch for vilkårlige anholdelser, administrativ tilbageholdelse uden rettergang og manglende retssikkerhed for palæstinensere.²

Mange palæstinensiske fanger sidder fængslet uden dom eller på et tvivlsomt grundlag. Nogle er blevet anholdt under forhold, der rejser alvorlige spørgsmål om retfærdighed og proportionalitet. Når man i forvejen har et system, der kritiseres for ulighed og manglende retssikkerhed, bliver indførelsen eller udvidelsen af dødsstraf ikke bare problematisk; den bliver dybt alarmerende.

Vi taler om mennesker. Om civile. Om børn. Om et system, hvor konsekvenserne er irreversible.

Læs også: Netanyahu står ikke alene: Ansvaret er israelsk

Et handlingslammet verdenssamfund

Historisk har vi set, hvad der sker, når love bruges selektivt mod bestemte befolkningsgrupper. Det ender aldrig godt. Tværtimod er det ofte begyndelsen på endnu større uretfærdigheder og i sidste ende etnisk udrensning og folkemord. Og netop med denne nye vedtagelse er det blot endnu et bevis på folkemordet, israelerne udøver over for det palæstinensiske folk. For en dødsstraf er blot endnu en undskyldning for at fortsætte med at massakrere palæstinenserne; de har allerede en dødsdom.

Hvordan kan det internationale samfund blive ved med at se til? Når menneskerettigheder krænkes, og når retssystemer mister deres fundament af retfærdighed, er tavshed ikke neutralitet; det er accept. Jo flere brutaliteter i verden, der foregår, desto mere indser vi, hvor lidt verdenssamfundet har at sige. Ingen organisation, intet retssystem, ingen international lov har nogen form for magt. Det er derimod enkelte statsoverhoveder og lobbyister, der spinder verdensordenen, som de vil.

Det her handler ikke kun om politik. Det handler om menneskelighed. Og spørgsmålet er ikke længere, hvad der sker, eller om hvor længe verden vil acceptere det. Spørgsmålet er, hvad bliver det næste?

Læs også: Palæstina og den politiske fragmentering af den muslimske verden

Del artiklen: