I dag vokser en hel generation op i skyggen af 11. september 2001. De har aldrig kendt til en verden, som ikke var hjemsøgt af den såkaldte krig mod terror. De har aldrig tænkt nærmere over de friheder, som de har mistet som et resultat af denne ‘krig’ – for de har aldrig kendt til en verden før 9/11.
Begivenhederne 11. september 2001 var katalysatoren for en række gennemgribende forandringer, som skyllede hen over verden og forandrede den på et splitsekund. Overvågningssamfund, terrorlovgivning og endeløse krige, der skal retfærdiggøre israelske og amerikanske interesser, er blot få af de forandringer, som 9/11 banede vejen for.
Denne tidslinje gennemgår nogle af de vigtigste begivenheder, som fulgte i kølvandet på 9/11, og hvilke konsekvenser de har haft for verden i dag.
2001: Angrebene på World Trade Center
Den officielle 9/11-forklaring går på, at 19 flykaprere på foranledning af en mand i en hule på den anden side af jordkloden, formåede at gennemføre det mest sofistikerede angreb på det mest beskyttede luftrum i verden. De formåede at bypasse det amerikanske sikkerhedsapparat, som opererer med det største militære budget i verdenshistorien, og de gjorde det hele fra en hule i Afghanistan.
Disse gudfrygtige muslimske mænd, som i øvrigt godt kunne lide at drikke alkohol, sniffe kokain og få lapdance af strippere i Las Vegas, formåede at kollapse 3 skyskrabere med to fly i New York, mens en pilot i Washington formåede at flyve en Boeing 757 direkte ind i Pentagons regnskabsafdeling, hvor forsvarsministeriets ansatte arbejdede på de mystiske 2,3 billioner dollars som forsvarsminister Donald Rumsfeld havde erklæret “forsvundet” fra Pentagons regnskaber.
Alt imens levede Osama bin Laden angiveligt i et hemmeligt skjulested i Afghanistan, men formåede på mystisk vis at undslippe FBI, CIA, NSA og det amerikanske militær og specialtropper. Derefter blev det rapporteret, at han gemte sig i Tora Bora, men på mystisk vis formåede han endnu engang at undslippe. Dernæst levede han i Abottabad i nogle år, hvor han legede skjul med det mest sofistikerede efterretningsnetværk i mands minde samtidig med at han udgav video efter video, inden han omsider blev fanget i en dristig Navy SEAL operation i 2011, hvorefter de smed hans lig i havet, men ikke før de angiveligt havde givet ham en behørig muslimsk afvaskelses- og begravelsesceremoni. Man skal jo have respekt for de døde.
Torturfængsler
Efter angrebet den 11. september, fulgte en række hastetiltag, hvis eftervirkninger vi stadig mærker i dag.
Den 17. september 2001, gav præsident Bush CIA nye beføjelser til at fange og tilbageholde enhver, som efterretningstjenesten anså for at udgøre en “vedvarende og seriøs trussel”. Der var tale om beføjelser uden en afslutningsdato. Så længe den såkaldte ‘terrortrussel’ består, bliver disse beføjelser ved med at eksistere. Dette direktiv satte gang i, hvad der senere blev kendt som “black sites” – et globalt netværk af hemmelige CIA torturfængsler og afhøringscentrer rundt omkring i verden, hvor mennesker blev tilbageholdt på ubestemt tid.
CIA brugte dansk luftrum til at transportere tilbageholdte fanger til lande, hvor tortur blev brugt som afhøringsmiddel, hvilket er ulovligt ifølge international ret. Flyene er ejet af CIA, men via en række civile skuffeselskaber fremstår flyene civile og kommercielle. På den måde fløj man over nationale luftrum. Internationale regler tillader nemlig ikke militære fly at overflyve nationalstater uden forudgående anmeldelse. På den måde bidrog Danmark til transport af torturofre.
Den globale ‘krig mod terror’
Den 20. september 2001 holder George W. Bush sin kendte tale for Kongressen, hvor han formulerede den såkaldte Bush-doktrin: en endeløs kamp mod ‘terror’, som gav Bush-administrationen (og senere amerikanske regeringer) carte blanche til at angribe alle mål i verden, som den amerikanske regering mener udgør en trussel også selvom denne trussel ikke har materialiseret sig endnu.
Doktrinen er sprunget ud af den såkaldte ‘neo-con’-bevægelse i det republikanske parti, som advokerede for, at USA skulle bruge sin supermagtstatus til unilateralt at skabe regimeskifte i verden. Hvis nationer ikke tjente amerikanske eller israelske interesser, skulle de tvinges til regimeskifte, enten frivilligt eller via tvang (læs: militær intervention).
Således har denne doktrin ført til regimeskifte i Irak, Afghanistan (før Talibans generobring), Syrien, Libyen, Yemen (før Houthiernes erobring) og formentlig i en ikke så fjern fremtid, Iran.
I denne famøse tale udtaler Bush i en direkte henvendelse til alle verdens nationer, at man står over for et valg. Enten gør man som USA siger og giver efter for amerikanske og israelske interesser, eller også er man med terroristerne:
“Either you are with us, or you are with the terrorists.”
George W. Bush
Invasionen af Afghanistan
Den 2. oktober 2001 påkaldte NATO sig artikel 5 i den Nordatlantiske Traktat, dvs. den bestemmelse, som siger, at hvis et NATO-allieret land bliver angrebet, er det at betragte som et angreb på hele alliancen. Det var første gang i organisationens historie, at NATO påkaldte sig artikel 5.
Her besluttede man at anklage Al-Qaida for at stå bag 9/11, og da der her var tale om en fremmed entitet uden for NATO-landene, argumenterede man for, at det kollektivt gav organisationen ret til at invadere Afghanistan.
Den 7. oktober 2001 begyndte USA og England derfor at udføre luftangreb i Afghanistan, og landstyrker fulgte kort tid efter. Danmark var selvfølgelig også på pletten og gik ind i krigen i januar 2002.
USA trak sine tropper ud i august 2021 og Taliban genvandt magten d. 15. august 2021.
Patriot Act
Den 25. oktober 2001 underskriver George W. Bush den såkaldte “Patriot Act”. Denne lovgivning gjorde det muligt for staten i lang højere grad at overvåge borgere og indskrænke deres ret til privatliv.
Den amerikanske whistleblower Edward Snowden var især den person, som afslørede, at denne lov gjorde det muligt for den amerikanske regering at indsamle milliarder af data fra telefoner og internet. Alt dette skete under ‘hemmelig’ lovgivning, som ikke var en del af offentlighedens viden og dermed kunne regeringen heller ikke holdes til ansvar.
Loven introducerede også ny pengelovgivning, der gjorde overvågningen af banktransaktioner nemmere, den skabte nye definitioner for terrorhandlinger og udvidede også statens evne til at overvåge dens borgere dramatisk.
Senere undersøgelser har understøttet Edward Snowdens påstande og vist, at loven førte til en massiv indsamling fra NSA af data fra amerikanernes telefoner.
‘Axis of Evil’
Den 29. januar 2002, i hans første tale til nationen siden angrebet den 11. september, advarer Bush om, at “krigen mod terror kun lige er begyndt”. USA sætter militæret ind på Filippinerne, i Somalia og andre steder, og han proklamerer, at Washington vil angribe regimer, som ikke bukker under for den nye verdensorden, hvor end de befinder sig i verden. Han nævner specifikt Iran, Nordkorea og Irak som en “Axis of Evil” (‘ondskabens akse’, red.).
I august 2002 sender Bush-administrationens advokater og jurister en række memoer rundt i centraladministrationen, der retfærdiggør ‘enhanced interrogation methods’, dvs. brugen af såkaldt waterboarding, stress-stillinger og udvidet søvnberøvelse som tilladte metoder under afhøring til at opnå tilståelser, og at sådanne metoder ikke udgør tortur.
Regeringen hævder også, at såkaldte terrorister ikke er beskyttede af Genevekonventionens regler om krigsfanger.
Løgnen om masseødelæggelsesvåben
Den 12. september 2002 leverer George Bush et ultimatum til Iraks regering. Han anklager Saddam Husseins regering for at overtræde en række af FN’s sikkerhedsresolutioner, herunder Iraks forpligtelse til at destruere alle masseødelæggelsesvåben – de såkaldte WMD’s – og at tillade våbeninspektører fri adgang til alle faciliteter. Han anklager også Irak for at støtte Al-Qaida og hævder, at organisationens medlemmer opholder sig i Irak. Derudover anklager han Irak for at være i gang med at udvikle atomvåben samt kemiske og biologiske våben, som kan havne i hænderne på ‘terrorister’. Afslutningsvis siger han, at USA er villig til at handle alene, hvis ingen andre vil være med. Den 16. oktober godkender Kongressen en krig med Irak.
Efter uger med amerikanske forsøg på at overbevise FN’s andre medlemmer af Sikkerhedsrådet, herunder Kina, Frankrig og Rusland om, at Irak er i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, godkender FN’s sikkerhedsråd enstemmigt en resolution, der skal give Irak muligheden for at bevise, at de ikke har atomvåben ved at tillade inspektører at undersøge landet. Saddam giver tilladelse og den 27. november vender FN’s og det Internationale Atomagenturs inspektører tilbage til Irak og de finder ingen beviser på, at Irak er i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, eller at Irak er i gang med at udvikle dem.
Den 3. februar 2003 bliver USA’s udenrigsminister sendt ud i byen for at overbevise FN’s medlemslande om, at Irak er i besiddelse af et masseødelæggelsesvåbenprogram, og at Irak har forbindelser til Al-Qaida. Undersøgelser foretaget efter Irakinvasionen afslører, at de såkaldte ‘beviser’, den amerikanske regering præsenterede og som invasionen byggede på, var fabrikerede og direkte løgne.1
Iraks “befrielse” begynder
Efter Bush-regeringens mislykkede forsøg på at opnå international velsignelse til sin Irakkrig, startes “Operation Iraqi Freedom” den 20. marts 2003.
Invasionen består hovedsageligt af amerikanske og britiske tropper, som hurtigt overvinder den irakiske hær. Det bliver starten på en årtier lang besættelse, der ender med, at den irakiske modstandsbevægelse lykkes med at skubbe USA ud i 2011.
Konsekvenserne bliver dog ødelæggende for Irak, som bliver kastet ind i en “divide and conquer”-taktik ansporet af amerikanske militærstrategikere, der lykkes med at så sekterisk strid i landet, der resulterer i en borgerkrig, som ender med at give liv til den såkaldte “Islamiske” stat også kendt som ISIS, eller Daesh.
Det er estimeret, at næsten en halv million irakere mister livet.
2025: En verden forandret
I dag, 24 år efter de tragiske hændelser den 11. september 2001, er verden for evigt forandret. Der er en verden før 9/11, og så er der en verden efter 9/11, og den vil aldrig være den samme.
Den endeløse krig mod terror, som retfærdiggør endeløse krige og vestlig involvering i andre nationer, er en præcedens, som er kommet for at blive.
9/11 og den efterfølgende neo-konservative politiske ideologi, som George Bush og hans høge i Det Hvide Hus stod for at promovere, har skabt grobund for de efterfølgende regimeskifte, vi har set i Libyen, Irak, Syrien, Yemen og Afghanistan.
Denne politik og denne skelsættende begivenhed, er årsagen til, at palæstinenserne lider i dag. 9/11 retfærdiggjorde en dæmonisering og dehumanisering af muslimer overalt i verden, og den er årsagen til, at folkedrabet i Gaza kan finde sted, uden at en eneste vesterlænding blinker en ekstra gang.