Malcolm X er den mest misforståede systemkritiker i vestlig historie.
Hans navn er omgærdet af mystik og kontroverser, og han bliver set som en skurk, der gik ind for vold, had og militarisme. Resultatet er ikke bare en uærlig læsning af historien, men også en dæmonisering af en af historiens mest misforståede skikkelser – en misforståelse, som fører til, at de fleste flygter fra at dykke ned i den sande fortælling.
Malcolm X stilles typisk overfor en anden stor skikkelse i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse fra 1960’erne: Martin Luther King Jr. Sidstnævnte er den ‘gode’ helt, som prædikede kærlighed og social forandring gennem ikke-voldelige midler. Malcolm tegnes som modstykket til dette.
Ved at reducere disse to mænd til en slags karikaturer, hvor den ene er god og den anden dårlig, har man bevidst skabt en strategi for, hvornår modstand er legitim, og hvornår modstand er illegitim. Hvis du gør ligesom King, så er du en ‘god’ samfundsborger, men hvis du gør ligesom X, så er du en dårlig samfundsborger. I skolen lærer vi, at Kings metode er den korrekte, og at Malcolms er den forkerte.
Denne politiske linje stemmer godt overens med resten af skolepensummet, som ofte undlader at nævne amerikanske krigsforbrydelser og drab på civile. Således var årtiet, hvor King og X blev dræbt, også farvet af USA’s krig mod Vietnam (1955-1975). I den krig retfærdiggjorde man tabet af civile liv med, at man var i gang med at stoppe spredningen af en ideologi, som man mente var en trussel mod amerikanske interesser. Her negligeres det ofte, at King blev mere og mere udtalt i sin kritik af USA’s udenrigspolitik – en kritik som blev bremset af mordet på ham i 1968 – tre år efter mordet på Malcolm X.
Det er en hån mod Malcolm X’ arv at portrættere ham som en radikal hadprædikant, der gik ind for vilkårlig vold til at opnå sine mål. Han var en mand af mod og ære, en retskaffen og religiøs muslim, som havde en balanceret tilgang til opnåelsen af menneskelige rettigheder og ære i et samfund spækket med racisme, klasseforskelle og systematisk undertrykkelse.
Læs også: Menneskerettigheder som et imperialistisk værktøj
Sandheden om el-Hajj Malik el-Shabazz
Malcolm X var aldrig voldelig, ikke som medlem af Nation of Islam og ej heller efter hans konvertering til sunniislam, hvor han tog navnet el-Hajj Malik el-Shabazz. Han udtalte sig derimod åbent og direkte om Vestens hykleri, når det kom til afroamerikaneres rettigheder i USA. Her kritiserede han, at det ingen mening gav, at sorte skulle forholde sig passive og ‘vende den anden kind til’, når de konstant blev udsat for statsracisme og vold sanktioneret gennem statsapparatet.
Han var med andre ord fortaler for, at mennesker som konstant bliver trynet og udsat for vold, har en ret til at slå igen og forsvare sig selv mod en undertrykker. Han mente, at sorte mennesker i USA havde en ret til at forsvare sig selv, når de blev udsat for overgreb af den hvide race, og at USA’s forfatning ikke gav mening, når den talte om “frihed for alle” men ikke, når det gjaldt sorte.
Efter hans pilgrimsrejse til Mekka i 1965, vendte han tilbage med et nyt perspektiv på racekonflikten og bekæmpelsen af ulighed i verden. Efter at have set, hvordan muslimer af forskellig hudfarve, etnicitet og nationalitet levede sammen som brødre og spiste af den samme mad, blev han overbevist om, at problemet var et vestligt problem og ikke et globalt problem. “Det sande broderskab, som jeg bevidnede, har fået mig til at indse at vrede kan gøre en blind”, udtalte han. “USA kan blive det første land i verden… som rent faktisk kan have en revolution uden at udgyde blod.”1
Udover at kæmpe for lige rettigheder for sorte, kæmpede han også for sin islamiske overbevisning. Hans beretninger fra dengang, han udførte sin pilgrimsrejse, er stadig en inspirerende fortælling om en mand, der søgte at bringe alle racer sammen under troen på én skaber. Han blev overvældet i sit møde med den sande islam, der forener menneskeheden i et broderskab på tværs af nationaliteter, racer og etniciteter.
En stolt muslim
Realiteten er dog, at den vestlige mainstream – både dengang og nu – ser Malcolm X som en yderligtgående figur. En anomali, en folkeforfører, og den amerikanske regering anså ham for en “ballademager”, som skulle “neutraliseres”. Derudover er Malcolm X’ arv blevet taget som gidsel af liberale og sekulære kræfter, som forsøger at slette hans muslimske identitet.
Malcolm X var først og fremmest muslim, en hengiven tilbeder af verdenernes herre, og dernæst en forkæmper for retfærdighed og værdighed i en uretfærdig og korrupt verden styret af en håndfuld mennesker med onde intentioner. Alt dette var motiveret af hans islamiske overbevisning.
Malcom X var en stolt muslim, som aldrig stoppede med at være stolt af sine afrikanske rødder og det at være sort. Selvom han i de sidste år af sit liv – som et resultat af hans omvendelse til ortodoks islam – gik væk fra at forbande hele den hvide race, var han stadig utrættelig i sin kritik af den hvide races globale overherredømme og som sprederen af korruption og ondskab i verden – hvilket selv en nøgtern undersøgelse af historien fra selv de mest overbevidste højrefløjsekstremister må konstatere, er sandt.
Læs også: Kapløbet om Afrika
Myrdet af den amerikanske stat?
Malcolm X udviklede sig i løbet af sit liv og fik udvidet sin horisont på en sådan måde, at han formåede at takle et bredere sæt af forbundne samfundsproblemer. Han kunne se mønstre og sammenhænge på en måde, som meget få kunne på hans tid. Det var denne bramfrihed og hudærlige tilgang til uretfærdighed, der i sidste ende kostede ham livet. Han var for farlig at blive holdt i live, da han var på en vej, hvor han kunne have skabt store omvæltninger i det amerikanske samfund og potentielt resten af verden.
Det potentiale fik aldrig lov til at blomstre og den 21. februar 1965 blev han snigmyrdet af Nation of Islam med hjælp – ifølge X’ familie – fra FBI og det amerikanske sikkerhedsapparat. X’ familie sagsøgte således i februar 2023 New Yorks politivæsen, FBI og CIA samt andre regeringsaffilierede enheder for at have konspireret omkring mordet på Malcolm X. De hævder, at myndighederne dækkede over bevismateriale og konspirerede om at dræbe Malcolm X.
Det er ikke en usandsynlig anklage, når man tænker på, hvor stor en trussel de amerikanske myndigheder vurderede ham som. Noget som COINTELPRO-papirerne har afsløret.
COINTELPRO (som står for Counter Intelligence Program) var et sæt programmer, som det amerikanske sikkerheds- og efterretningsapparat satte i værk fra 1956 til 1971 med det direkte formål at ødelægge og neutralisere personer og bevægelser, som blev opfattet som undergravende for det amerikanske samfund. Det mest grænseoverskridende af disse var det som var rettet mod “sorte ekstremister”, hvilket er veldokumenteret.
“Formålet med dette kontraspionageprogram er at ødelægge, mislede, miskreditere, eller på anden vis neutralisere sorte nationalisters aktiviteter, organisationer og grupper der prædiker had, deres lederskab, talsmænd, medlemmer og støtter…”
– COINTELPRO-papirerne
FBI-infiltrationsagenter og andre agent provocateurs blev opfordret til at bruge “etablerede agenter indenfor medieverdenen” og andre “agenter indsat af staten” til at “forstyrre eller neutralisere” disse organisationer og sorte ledere med henblik på at “latterliggøre og miskreditere dem”.2
Dette viser de længder, som den amerikanske stat var villig til at gå i sit forsøg på at forpurre den sorte frihedskamp. I løbet af 1960’erne kom det til det punkt, at FBI var direkte involveret i at levere våben og opfordre til vold og mord i deres forfølgelse af ødelæggelsen af den sorte borgerretsbevægelse.
I disse tider er muslimer på mange måder ofre for de samme metoder og den samme systematiske hetz fra statslige insitutioner, medier og politikere. Selvom vi måske ikke bliver angrebet med lige så voldelige midler som den sorte borgerretsbevægelse – som oplevede direkte likvideringer af politiet – så vil den samme grad af undertrykkelse formentlig indhente os, hvis vi ender med at blive anset for en lige så seriøs trussel mod status quo som de sorte systemkritikere blev anset for i 1960erne. En systemkritisk bevægelse som blev anført af Malcom X og som inspirerede tusinder af fremtidige ledere og revolutionære grupper.
Malcolm X og Martin Luther King Jr.
Den historiske arv efter Malcolm X synes at stille ham og Martin Luther King overfor hinanden som to diametrale modsætninger, men sandheden er, at King i den sidste tid af hans liv var begyndt at udtrykke mange af de samme holdninger, som gjorde Malcolm X så upopulær blandt den amerikanske elite indenfor regering, sikkerhedstjeneste og medieapparat.
Malcolm X og Martin Luther King Jr. startede som to modsætninger, hvis oprindelige holdninger var poler fra hinanden, men i takt med at tiden gik og uretfærdigheden blev større og større, uden at Kings “no violence”-retorik havde haft nogen effekt på at bremse det, blev de drevet tættere og tættere på hinanden. På det tidspunkt, hvor de begge to døde, var deres positioner blevet stort set ens. Det kan måske endda siges, at Martin samlede arven op fra Malcolm og formulerede den vision, som Malcolm var begyndt at se i slutningen af sit liv, og som endte med at koste ham hans liv.
Læs også: Menneskerettigheder som et værktøj til at styre muslimer (pt. 2)
Referencer: