Logo for Kriterium med latinske bogstaver i brun skrift ovenpå det arabiske ord "Furqan" skrevet i lysegrøn kalligrafi, på beige baggrund.
En hånd, der peger fremad. På den udstrakte pegefinger går en række mennesker. For enden af fingeren er en person faldet af og er på vej nedad.

Friskolen under angreb

De muslimske friskoler kom for alvor på dagsordenen, da STUK i 2017 satte et stort antal skoler under det såkaldte skærpede tilsyn. Det skete efter man i en koordineret indsats, under et særligt tematisk tilsyn med titlen ”Frihed og folkestyre”1, havde gået flere friskoler i sømmene. Både som direkte konsekvens af en forudgående mediehetz, men også efter at det i 2016 blev skrevet ind i friskoleloven, at nu skulle de også understøtte elevernes demokratiske dannelse og kendskab til friheds- og menneskerettigheder samt ligestilling mellem kønnene. Men hvad er i grunden udfordringen med de muslimske friskoler?

Forsker og ph.d. Annette Haaber Ihle skriver i ’Magt, Medborgerskab og Muslimske friskoler’ (2007), at muslimske friskoler er; ”en samlende betegnelse for de friskoler, som primært har til formål at tilvejebringe et miljø for muslimske elever, som gør det muligt for dem at vedligeholde deres religiøse identitet, samtidig med at de får mulighed for at erhverve sig en skoleuddannelse, som står mål med, hvad der kræves i folkeskolen.” 

Folkeskolen handler ikke kun om at sikre gratis uddannelse for alle, jf. uddannelsespligten. Folkeskolen er et stærkt dannende og normativt værktøj, hvor man fra toppen af samfundet kan bestemme, hvad landets børn og unge skal og ikke skal lære, og således forsøge at præge den linse, som de skal se verden igennem. Hver gang eleverne undervises i noget, er der selvsagt noget andet, de ikke undervises i, og det er naturligvis nøje udvalgt. Eksempelvis er der nok ikke mange der har lært om en europæisk islamisk guldalder i Andalusien i historieundervisningen, ej heller om et islamisk rige, der strakte sig fra øst til vest, selvom det i størrelse og relevans sagtens kan ligestilles med eller sågar overgå andre dynastier, som er selvskrevet i pensum. Og hvorfor skulle man dog også undervise i emner, som ikke stemmer overens med magthavernes xenofobiske narrativer eller kunne bevirke, at landets børn og unge pludselig begynder at forholde sig kritisk til Vestens rolle i verden?

Ved siden af folkeskolen står friskolerne. Friskolerne anses som en liberal kerneværdi i den danske undervisningstradition. Med dem har religiøse minoriteter m.fl. lov til at drive deres egen skole, hvor man kan give undervisning, som stemmer overens med egen overbevisning, og hvor skolerne selv afgør, hvilke elever de vil have til at gå der.

”Vi fik friskoleloven og undervisningspligt – men ikke skolepligt – i 1855, for at respektere en kristen del af befolkningen, som ønskede mere sammenhæng mellem kristendom og skolegang. (…) De muslimske skoler er muligvis nogle af de skoler, som lever bedst op til den oprindelige intention med friskoletanken. Loven er lavet for netop at beskytte mindretal.’’, udtalte Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, i forsvar for de muslimske friskoler i 2017 2

Med friskoler skulle man altså tro, at man afstår en del af folkeskolens dannelsesmonopol, men med klapjagten på de muslimske friskoler, sås der tvivl om nutidens skolelandskab overhovedet afspejler de idealer der nævnes i dele af hhv. folke- og friskolernes formålsparagraffer (teksten med fed er det der blev skrevet ind lovteksten i 2016):

Folkeskoleloven

§1 stk. 3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Friskoleloven

§1 stk. 2: Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Kaster man et kritisk blik over grundskolen og tager pulsen på de ovennævnte idealer, ser man, at man i sin ihærdighed for at indskrænke anderledes tænkende, er i fuld gang med at underminere sig selv. For hvilken frihed er der tale om? Ikke den åndsfrihed, der tillader særligt divergerende holdninger tilsyneladende. Og hvilken demokratisk dannelse? Ikke den der handler om en fri åben debat, som man bryster sig af. Frihed er i skoleregi, ligesom i samfundets generelle sfære et fatamorgana, og gælder kun inden for en paradoksal forudbestemt ramme, hvor især ytrings- og åndsfriheden bliver sat til vægs. Vi fik forleden et forrygende eksempel herpå, da Folketingets Præsidium forbød at tale om hvorvidt Palæstina bør anerkendes som en selvstændig stat ved næste års skolevalg. Begrundelsen lød, at det er “komplekst og potentielt følsomt” for nogle elever og deres familier3 . Kunne man ikke sige det selvsamme om den potentielt obligatoriske undervisning i Muhammad-tegningerne?

‘’Det er selvmodsigende, når medier og politikere går i selvsving over muslimske friskoler, som de mener handler udemokratisk samtidigt med, at debatten afslører manglende demokratisk overskud.’’ (Peter Bendix Pedersen og Maren Skotte, hhv. formand og kommunikationsansvarlig i Dansk Friskoleforening, i 2017)4

Hetzen mod de muslimske friskoler er blot endnu et eksempel på undermineringen af egne værdier i mødet med fremmede. Der er ingen evidens for at muslimske friskoler modarbejder integrationen, snarere tværtimod567, men til gengæld danner de grobund for de islamofobiske magthaveres værste mareridt; en veluddannet praktiserende muslim. Med lukning af muslimske skoler, vil man tvinge muslimske elever ud i en arena, hvor man nemmere kan præge dem, og måske på sigt tvangsfrigøre dem fra deres religiøse identitet ved at forbyde tørklæder og bøn med videre. Friskolerne handler ikke om undergravelse af det danske samfund, men om bevarelse af egen overbevisning, imens man lærer at tage aktiv del i samfundet8, men det er som om at den islamiske livsførsel i sig selv er en trussel.

Lukning af muslimske friskoler

Lukningen af flere muslimske friskoler i 2018, eller rettere sagt en indirekte tvangsnedlukning via fratagelse af tilskud, burde både lede til selvransagelse, men indeholder også vigtige lektioner for den muslimske minoritet.

Selvransagelse fordi der uomtvisteligt på nogle skoler har hersket problemer med inkompetent ledelse og – i bedste fald – inkompetent forvaltning af skolens økonomiske midler og tilskud. I værste fald, har nogle af de involverede parter ikke haft intention om at holde skole for børnenes bedste, men har ladet sig friste af magt og økonomisk vinding.

Når det er sagt, bør lektien for os være at tage ved lære af de egentlige årsager til flere skolers lukning. Selvfølgelig viste STUK stor ihærdighed med at finde anmærkninger på skolerne. Flere anmærkninger mod en unavngiven skole, som redaktionen er bekendt med, var bl.a. rettet mod undervisningsmateriale der underviste i helt basale ting i islam. På en anden skole, Nordvest Privatskole, blev der i et kopirum fundet et materiale indeholdende noget om jihad, men der blev aldrig nævnt noget om konteksten. Ligeledes granskede medierne ledere og læreres sociale medie-profiler for at finde ikke-accepterede holdninger, og BT gik også for vidt og tabte en injuriesag i perioden9 . I slutningen af 2024 var den så tilsyneladende gal igen. Helsingør Privatskole er blevet ’’afsløret’’ i at undervise i den muslimske bøn, som muslimer altid har bedt den, med mændene forrest og kvinderne bagerst, hvilket altså på en eller anden måde skulle være kønsdiskriminerende10 . Man har dog angiveligt ikke gjort sig den ulejlighed at spørge om nogle af eleverne overhovedet følte sig diskrimineret. Som direkte konsekvens deraf, er man nu klar til at gå endnu længere i sine tilsyn med de muslimske friskoler. Efter sommerferien skal STUK kunne hive elever, som selvsagt er børn, til siden, og forhøre dem med henblik på at finde ud af hvad der virkelig foregår på skolerne. STUK laver allerede ‘’risikobaserede’’ tilsyn på skoler, hvor mere end 50 % af eleverne er ikke-vestlige, men det vil man nu også have sat ned til 30%11. Det er heldigvis ikke gået uimodsagt hen. ‘’De muslimske friskoler lever i en evig mistænkeliggørelse (…)’’, siger formand for interesseorganisationen Friskolerne, Peter Bendix Petersen, som kritiserer forslaget12 .

Alt dette virker dog mest af alt til at være skræmmekampagner, for med alt det til trods, er det bemærkelsesværdigt, at det udslagsgivende når muslimske friskoler har fået taget deres tilskud, ikke har været skolernes værdigrundlag. Det har oftest været den ovennævnte administrative inkompetence, som i sidste instans er blevet brugt som hjemmel. Da Iqra Privatskole blev lukket i 2018, var der, til trods for utallige bombastiske nyhedsartikler om skolen, overvejende ledelsesmæssige og økonomiske grunde bag. Al Quds Skole, som også var under skærpet tilsyn i perioden og oplevede en lignende mediestorm, mistede ikke deres tilskud, men havde redaktionen bekendt også bedre styr på administrationen. Og da DIA Privatskole samme år fik frataget deres tilskud i en periode sagde daværende direktør for STUK: ’’Styrelsen har særligt lagt vægt på, at skolens virke gennem længere tid har været præget af stridigheder mellem to grupperinger blandt forældrene på skolen, og at skolen som følge heraf flere gange har måttet aflyse undervisning og holde skolen lukket.’’13 Det er heller ikke længe siden, at den uafhængige mikroskole Iværksætter Akademiet, som bl.a. har høstet stor anerkendelse af en profileret skoleforsker, kom under myndighedernes lup. Selvom alle kunne læse mellem linjerne, at problemet var, at projektet blev drevet af personer med muslimsk baggrund, var det heller ikke det, der i sidste ende var myndighedernes formelle anke1415.  

Konklusionen må være, at hvis målet er at lukke muslimske friskoler ned, men det for nuværende ikke kan gøres direkte med loven i hånden, vil man søge med lys og lygte efter andre søgte grunde til at få stoppet tilskuddet, og dermed kappe skolernes livslinje. Og det har man så gjort.

Fremtiden for muslimske undervisningstilbud i Danmark

Med tanke på ovennævnte erfaring, er det vigtigt at vi ikke bukker under for det politiske pres, men holder fast i vores rettigheder. Hver gang vi lader os kue, vil der blot komme flere skræmmekampagner, flere forsøg på groteske tiltag og mere hetz, indtil vi ikke tør gøre andet end at lade vores muslimske friskoler ligne alle andre grundskoler.

Det samme gælder for det stigende antal muslimske hjemmeskolefamilier. Det er ikke usandsynligt at myndighederne på et tidspunkt, på den ene eller anden vis, vil forsøge at dæmonisere det foretagende. Det er til trods for, at det er en grundlovssikret ret, og at det tilsyneladende først bliver problematisk når muslimer gør det. Det fik vi allerede en forsmag på i miseren omkring Iværksætter Akademiet.

Vi skal kende vores rettigheder. Vi skal ikke forveksle politiske holdninger med den dømmende magt. Vi udøver selvcensur, begrænser os selv og har en følelse af, at vi gør noget forkert, på baggrund af subjektive holdninger eller afslørende tabloid-journalistik, når vi i virkeligheden, i hvert fald lidt endnu, har loven på vores side. Der er som dokumenteret også stor opbakning til de muslimske friskoler, hos flere foreninger og interesseorganisationer.  Vi skal ikke lade os kue, men i stedet have en ambition om, at vores muslimske friskoler bliver forbilleder for resten af skolesystemet, og bliver en aktiv del af missionen om at finde en ny model, der kan vende grundskolens nedadgående kurve. Men det kommer naturligvis ikke til at ske, så længe vi ikke selv formår at holde skole for børnenes bedste, men er optaget af interne, nærmest barnagtige, magtkampe. Vi har i islam et fantastisk rammeværktøj for uddannelse. Islams universelle budskab sikrer at værdier såsom balancen mellem det spirituelle og materialistiske liv, respekt for ældre, respekt mellem kønnene, et sobert og fokuseret liv, opretholdes uanset tid og sted, imens folkeskolen kæmper med selvsamme værdier. Dem, der kritiserer os, vender samtidig det blinde øje til en generation i tiltagende mistrivsel, afhængighed og faglig uduelighed161718.

Vi har desværre allerede mistet alt for mange muslimske børn og unge til en sekulær hedonistisk ungdomskultur. Det bør således være det muslimske samfund og ikke mindst dets forældres allerhøjeste prioritet at bevare og udvikle muslimske undervisningstilbud, via friskoleloven eller hjemmeskoleparagraffen, for bevarelsen af vores børns muslimske identitet og overbevisning. Negligeringen eller tilsidesættelsen af selvsamme vil konstituere et omsorgssvigt, der kan have potentielt irreversible konsekvenser. Ibn al-Qayyim skrev i år 1350:

Så hvem end der negligerer undervisningen af deres barn, af hvad der gavner det og efterlader det udueligt og uden det har båret frugt, så har denne sandelig skadet det i allerhøjeste grad. For de fleste børn, kommer deres ødelæggelse fra forældrenes tilsidesættelse og deres negligering af børnene, og forsømmelsen af undervisningen i deres religions obligatoriske og opfordrede anliggender. Så man lod dem gå fortabt som små, så de hverken kunne gavne dem selv eller gavne deres forældre som store. Ligesom en mand der irettesatte sin søn for ikke at opfylde hans pligt over for ham, og sønnen sagde: “Åh far, du opfyldte ikke din pligt over for mig, da jeg var lille, så jeg opfyldte ikke min pligt over for dig som stor. Du lod mig gå fortabt, da jeg var barn, så jeg lod dig gå fortabt som en gammel mand.”19

  1.  https://www.altinget.dk/artikel/muslimske-friskoler-er-i-overtal-under-nyt-tilsyn
    ↩︎
  2. Lærerforening: ”De muslimske skoler lever muligvis bedst op til friskoletanken” – Altinget ↩︎
  3.  https://www.folkeskolen.dk/debat/palaestina-debatten-er-kompleks-og-foelsom-netop-derfor-maa-den-ikke-fejes-af-bordet/
    ↩︎
  4.  https://www.friskolerne.dk/presse-og-politik/indlaeg-i-medierne/eksklusion-paa-hoejt-plan-af-muslimske-friskoler
    ↩︎
  5. https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/482459733/1_2022_3.pdf ↩︎
  6.  https://www.information.dk/indland/2021/06/nyt-studie-muslimske-friskoleelever-daarligere-integreret-muslimske-elever-folkeskoler
    ↩︎
  7.  https://skolemonitor.dk/debat/art8326861/Muslimske-friskoleelever-er-lige-s%C3%A5-velintegrerede-som-muslimske-b%C3%B8rn-i-folkeskolen
    ↩︎
  8. Friskoleloven: § 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. ↩︎
  9. Dansk lærer bag had-moské | BT Danmark – www.bt.dk
    ↩︎
  10. https://www.bt.dk/samfund/muslimsk-friskole-afsloeret-lavede-koensopdelt-boen-i-timen-hvor-piger-skulle-0 ↩︎
  11. https://www.bt.dk/samfund/minister-klar-med-hammer-mod-muslimske-friskoler-uanstaendigt ↩︎
  12. https://www.bt.dk/samfund/haard-kritik-muslimske-friskoler-bliver-mistaenkeliggjort ↩︎
  13. https://www.berlingske.dk/samfund/styrelse-vil-lukke-landets-aeldste-muslimske-friskole ↩︎
  14. https://www.dr.dk/nyheder/indland/kommune-holder-ekstra-oeje-med-muslimsk-skole-der-har-faaet-penge-af ↩︎
  15. https://www.dr.dk/nyheder/indland/forening-har-samlet-ind-til-noedhjaelp-men-sendt-penge-til-skole-i-koebenhavn ↩︎
  16. https://politiken.dk/danmark/uddannelse/art10404539/Fort%C3%A6llingen-om-folkeskolen-vendt-p%C3%A5-hovedet-Pigerne-overhaler-drengene-i-kedelig-statistik ↩︎
  17. https://www.dr.dk/nyheder/indland/vaerste-trivsel-i-ti-aar-elever-keder-sig-bliver-afledt-og-mister-lysten-til-laere ↩︎
  18. https://www.sst.dk/da/nyheder/2023/Flere-skoleboern-har-det-skidt-_-og-den-sociale-ulighed-i-sundhed-og-trivsel-er-alarmerende ↩︎
  19.  Ibn al-Qayyim, Tuhfatul Mawdud s.185, i år 1350. Arabisk tekst:
    وقال النبي صلى الله عليه وسلم: «اعدلوا بين أولادكم، فوصية الله للآباء بأولادهم سابقة على وصية الأولاد بآبائهم» قال الله تعالى {ولا تقتلوا أولادكم خشية إملاق} (الاسراء: ٣١) فمن أهمل تعليم ولده ما ينفعه وتركه سدى، فقد أساء إليه غاية الإساءة، وأكثر الأولاد إنما جاء فسادهم من قبل الآباء وإهمالهم لهم، وترك تعليمهم فرائض الدين وسننه، فأضاعوهم صغارا، فلم ينتفعوا بأنفسهم ولم ينفعوا آباءهم كبارا. كما عاتب بعضهم ولده على العقوق فقال: يا أبت إنك عققتني صغيرا فعققتك كبيرا وأضعتني وليدا فأضعتك شيخا ↩︎

Del artiklen: