Statsminister Mette Frederiksen dæmoniserer i sit seneste angreb muslimske mænd – et angreb der skal skabe en opdeling i ‘gode’ og ‘dårlige’ muslimer – de gode skal vi hylde og de dårlige skal udskammes, mistænkliggøres og lovgives imod.
Intentionen er at isolere praktiserende muslimer yderligere og tegne dem som et farligt samfundsundergravende element, som skal udryddes og som danskerne skal være bange for.
Den ‘gode’ muslimske mand
Den gode muslim er den, som har givet afkald på sin islamiske overbevisning og adopteret et liberalt og sekulært verdenssyn.
Denne muslim karakteriseres som “moderne”, fordi han ser vestlige værdier som “korrekte” og “bedre” end de islamiske.
Det betyder, at denne muslim lader tidens trends diktere, hvilken adfærd, der er korrekt og hvilken adfærd, der skal hyldes.
Det er med andre ord en muslim, som ikke mener, at islam, som den blev åbenbaret til Profeten ﷺ, er sand og evigtgældende.
Det er den liberale muslim, som har underkastet sig den liberale socialdemokratiske stat. Han har adopteret vestlige værdier og ikke kun på overfladen men også med sit hjerte og hele sin sjæl.
Han er loyal overfor menneskeskabte sociale konstruktioner som “nationalstaten” og han ser op til vesten og ønsker, at dens kultur, normer og værdier skal spredes til resten af verden – også med magt og tvang om nødvendigt.
Han er, hvad Malcolm X ville have beskrevet som en “House Negro“.
Den ‘dårlige’ muslimske mand
Den dårlige muslimske mand er ham, som går op i, hvilke værdier, han giver videre til sine børn. Det er ham, som går op i, at hans familie elsker islam og ønsker at praktisere islam.
Det er ham, som ønsker, at hans datter skal giftes med en retskaffen mand frem for at være promiskuøs og udsættes for emotionel, spirituel og fysisk skade.
Det er ham, som ønsker at hans børn – datter såvel som søn – går anstændigt klædt i henhold til islamiske forskrifter, ønsker at leve i et sundt forhold med gensidig respekt, og som fremfor alt mener, at islam har en plads ikke bare i hjertet, men i hele hans væsen, hans gøren og laden.
Han er en stolt muslim og han bærer sine værdier uden på tøjet, såvel som indeni. Der er ingen skizofreni eller inkongruens mellem hans talte ord og hans handlinger. Han holder, hvad han lover, og han mener, hvad han siger.
Han ønsker at gøre verden til et bedre sted – fri for korruption og moderne menneskelig slaveri til falske guder – penge, kapitalisme, konsumerisme og mørke – han ønsker at føre mennesket ud af mørket og ind i lyset.
Denne muslim skal fordømmes, da han ikke har adopteret et vestligt sekulært og liberalt verdenssyn. Hans intellekt, hans værdier og hans tankesæt, kan den socialdemokratiske moderstat endnu ikke kontrollere og derfor skal han straffes.
Den selvstændigt tænkende muslim er farlig
Den muslim, hvis tanker og værdier regeringen ikke kan kontrollere, der bidrager positivt til samfundet som et resultat af hans retskaffenhed og hans Gudfrygt – han er farlig og skal bekæmpes. Han følger et højere ideal end den liberale sekulære stat og har frigjort sig fra alle sociale og statslige lænker – han er fri i sin underkastelse til den ene Gud – skaberen af hele menneskeheden.
Han lever ikke efter nutidens trends, og hvad der er ‘in’ lige nu og her, eller hvor vinden blæser i dette århundrede, årti, år eller uge. Han følger ikke den liberale religion.
Han har ikke taget løssluppenheden til sig, konsumerismen til sig, seksualiseringen, overfladiskheden og ligegyldigheden – han lever efter et højere ideal, han er disciplineret og han skaber stærke individer omkring sig.
Han inspirerer andre til godhed, og han får andre til at følge ham – derfor er han farlig for den socialdemokratiske stat, som kræver absolut monopol på tænkning og kontrol med individet.
Liberalismen har udstillet sit hykleri
Liberalismen hævder at være neutral, at den giver plads til alle tanker og ideer, så længe man ikke virker ved vold. Men den har udstillet sit sande væsen og sit hykleri – det hele var tomme paroler og floskler.
Den retskafne muslim er ikke voldelig – hverken mod sin kone eller sine børn. Han agerer ved tanker. Hans sind er frit og ikke fanget i et falsk paradigme. Problemet for det liberale demokrati er, at han ikke har adopteret det liberale verdenssyn.
Han er muslim og underkaster sig Gud – skaberen af mennesket og universet – og derfor har Gud forrang over Mette og over staten. Og det er farligt, for i Mettes optik, så skal “Gud tage vigepligt”, når den sekulære stat mener noget andet end Gud.
Den forholdene muslimske mand udstiller liberalismens hykleri, fordi den hævder tankefrihed og personlig frihed, men så snart den ikke kan omvende borgeren, straffer den andre verdenssyn og anderledes tænkende.
Er der i sandhed forskel på det liberale demokrati og de autoritære regimer, den hævder at være bedre end?
Svaret synes at være nej. Den liberale ‘demokratiske’ stat har afsløret sig selv som lige så autoritær som de stater, den hævder at være i modsætning til.